spring til hovedindhold

Event afsluttet - Gik du glip af denne event?

Tjek disse håndplukkede kommende ud!For detaljer om tidligere event, bare rul ned.
Nærliggende begivenheder
Events fra samme kategori
Lignende oplevelser

Open Studios #4

Afholdt event

Open Studios #4

Fra DKK 30,00

Sted

Dato

25 apr 2019 kl. 17:00 - 19:00

Beskrivelse

Fonden FABRIKKEN for Kunst og Design byder indenfor til en serie af Open Studios blandt husets kunstnere og designere – kom med og få et blik ind i kunstens maskinrum. Mød nogle af Danmarks fremtrædende samtidskunstnere, som vil fortælle om deres kunstneriske proces og værker.

AFTENENS PROGRAM

LARS MATHISEN (oplæg på dansk)
Billedkunstner Lars Mathisens praksis udfolder sig på tværs af medier som collage, film, fotografi, lyd, skulptur, tegning, tekst og video. Enten som 'socio-kubistiske' installationer eller i mindre montager og serielle collager... oftest med afsæt i magtforhold individer, omverden og samfund imellem.

Lars Mathisen har bl.a udstillet på AroS, Den Frie Udstillingsbygning, Kunstforeningen Gl Strand, Kunsthal Charlottenborg, Nikolaj Kunsthal, Overgaden Institut for Samtidskunst, Kunstmuseet Trapholt og Statens Museum for Kunst. Internationalt bl.a på Museums- & Kunsthaludstillinger i Athen, Barcelona, Berlin, Brest, Gdansk, Malmø, New York, Sao Paulo og Wien.

ANITA VIOLA NIELSEN (oplæg på dansk)
Billedkunstner Anita Viola Nielsen har opdyrket et distinkt stiliseret formsprog, kendetegnet ved organiske former, glaserede flader og intense farver, der spænder over en klar, lysende palet til mørkere, glødende nuancer. Gennem brug af forskellige maleteknikker såsom det hyperrealistiske og ekspressive skaber hun i samme billede vekslende dybdevirkninger, der tilføjer værkerne en collagelignende effekt og udfordrer illusionen om et entydigt perspektivisk rum. Med disse rumlige forskydninger, der kombineres med unaturlige skyggevirkninger og manipulationer af proportioner, fremmaner værkerne surreelle, urovækkende virkelighedslag, der gennemskinner den umiddelbart smukke motivverden. I tradition med det metafysiske maleri peger Anita Viola Nielsen i sine værker således på sindet og tilværelsens mere uhåndgribelige og mystiske lag, og med afsæt i det, vi reelt kan se og sanse, udforsker hun almenmenneskelige følelser omkring nærvær, tab og ensomhed. For bag verdens umiddelbare skønhed lurer også mørkere dimensioner og fortællinger.

CHIARA BUGATTI (oplæg på engelsk)
Chiara Bugatti (f. 1991) er født og opvokset i Lecco, Italien, men har de sidste 4 år har hun været bosat i Sverige. I dag, bor og arbejder hun i Malmö. Bugatti har en BA fra Kunstakademiet i Venedig og en MA fra akademiet i Umeå. Kunstneren stiller skarpt på den evige videnskabelige indsamling af data om den fysiske verden og på, hvilke motiver der driver den. Hun fascineres af objekter, som tidligere har været anvendt til at forstå vores omgivelser, men som nu er forældede og indlemmede i kulturarven. Samtidig ser hun på de objekter, som har taget deres plads – hvilke materialer, der overtager fra andre materialer, hvordan betydning og værdi skifter i det historiske perspektiv, og hvordan vi formgiver de objekter, der fx giver form til det immaterielle i indsamlingen af data. Under sit residency-ophold på FABRIKKEN vil Bugatti arbejde på en ny serie af objekter, som forholder sig til disse spørgsmål, og som derfor inddrager design og arkitektur.    

Efter studio visits hos de tre kunstnere, byder FABRIKKEN for Kunst og Design på et glas vin.

Open Studios er et tilbagevendende arrangement, hvor tre kunstnere eller designere fra FABRIKKEN inviterer indenfor. Programmet bliver offentliggjort løbende på Facebook.

I foråret 2019 afholdes Open Studios følgende datoer:

  • Torsdag 25. April kl. 17.00
  • Torsdag 23. Maj kl. 17.00
  • Fredag 24. maj kl. 15.30

Fonden FABRIKKEN for Kunst og Design er et kunstproduktions- og videnscenter i København, hvor professionelle kunstnere og designere arbejder. Vi huser 52 atelierer, en stor produktionshal, artist-in-residence-programmer, den alternative kunstmesse Alt_Cph og meget mere.

//

ENGLISH:

The FACTORY of Art and Design invites art lovers, our neighbours and those who are curious to a series of Open Studios. Join us and get a look behind the scenes to see what some Denmark’s contemporary artists are working on at the moment.

The FACTORY of Art and Design is a production and ressource center in Copenhagen, where professional artists and designers work in more than 50 studios. The FACTORY facilitate artist-in-residence programs, host the annual Alt_Cph art fair, work with local schools on outreach projects, and much more.

THE EVENING’S PROGRAM

LARS MATHISEN
ANITA VIOLA NIELSEN
 
CHIARA BUGATTI

Afterwards the Factory of Art and Design invites you for a glass of wine.

Every last Thursday in the month, the Factory of Art and Design invites to Open Studios. Meet three artist or designers who will present their work and practice in their own studio.

The dates for Open Studios in the spring 2019 (programme TBA):

  • Thursday 23. May, 17.00
  • Friday 24. May, 15.30

Lokation

FABRIKKEN for Kunst og Design FABRIKKEN for Kunst og Design, Sundholmsvej 46, 2300 København

FAQ

  • Jeg har ikke modtaget min billet via e-mail. Hvad skal jeg gøre?

    Det første du skal gøre, er at tjekke spam, uønsket post samt reklame mappen, da vi desværre nogle gange smide derhen. Det skyldes dine billetter er sendt som vedhæftet fil og det kan betrægtes som spam af nogle systemer. Alternativt kan du altid finde dine billetter ved at logge ind på din Billetto konto, som du kan tilgå via vores app eller browser. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg ønsker at annullere min billet og modtage en refusion. Hvad skal jeg gøre?

    De fleste billetter kan desværre ikke altid refunderes. Men du er altid velkommen til at kontakte arrangøren direkte, for at se om de er villige til at acceptere din forespørgsel om en refundering. Du kan kontakte arrangøren ved at klikke på arrangør og dernæst kontakt eller besvare din ordrebekræftelse. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg har skrevet mig på ventelisten, hvad sker der nu?

    Hvis flere billetter bliver tilgængelige, vil du få besked (via e-mail) sammen med de andre som er tilmeldt ventelisten. Det er efter først-til-mølle-princippet. For mere information, læs her .

  • Hvor finder jeg linket til et online event?

    På ordrebekræftelsessiden ved genenmført køb eller på ordrebekræftelsen sendt til dig på mail. Normalt vil arrangøren af eventet oplyse dig om dette i din ordrebekræftelses email, som du modtager fra os, eller efter ordren er booket sende dig en email med de informationer du skal bruge. Du kan også læse event beskrivelsen, da de kan have oplyst det der, hvordan du får adgang til eventet. For mere information, læs her .

  • Hvad er en billetforsikring, og hvorfor skulle jeg have brug for det?

    Med billetforsikringen har du mulighed for at modtage en refusion, ved nogle uforudsete hændelser gennem ERV. For mere information, læs her .