Operaaften på Selsø

28 aug 2020 kl. 19:30 - 21:30

Herregårdsmuseet Selsø Slot, Selsøvej 28, 4050 Skibby

Operaaftenen på Selsø er en skøn tradition på museet og i år er den naturligvis tilbage og afslutter koncertsæsonen på Selsø denne aften for fjerde år i træk med smuk, dramatisk og stemningsfuld opera. Selsø får besøg af et hold dygtige operasangere, hvoraf flere også bød på dejlige operaoplevelser i 2017, 2018 og 2019. Sopran Camilla Toldi Bugge, mezzosopran Kristin Mulders, tenor Gerald Geerink og baryton Torsten Nielsen akkompagneres på klaver af Ellen Refstrup.

Mere om programmet på aftenen følger, men vi tør godt love en dejlig aften med noget af det bedste fra operaens verden.

Koncerten foregår i Selsøs smukke baroksal fra 1734.

I pausen kan forfriskninger nydes på gårdspladsen eller i kælderkøkkenet.