Operaen med Henning Larsen Architects

30 jan 2019 kl. 17:00 - 18:30

Operahuset, Ekvipagemestervej 10, 1438 København


Operaen på Københavns havnefront er et af havnens mest markante byggerier – både hadet og elsket, men aldrig usynlig. Tag med backstage og hør tankerne bag byggeriet, når vi guides rundt af arkitekt og partner i Henning Larsen Architects, Peer T. Jeppesen.

I 2005 fik Den Kongelige Opera nye rammer til at skabe magiske oplevelser for publikum. Men hvordan blev Operaen til? Og hvordan skaber man arkitektur, der kan kontrollere lydens bevægelser, så alle – artister såvel som publikum - får en optimal musikalsk oplevelse?

Det får du svar på, når Peer T. Jeppesen giver os en eksklusiv rundvisning. Han guider os gennem de arkitektoniske valg fra den spektakulære foyer til orkestergraven, der dykker 16 meter under havets overflade.

 Praktisk

  • Turen tager 1,5 time
  • Vi mødes ved Operaens Hovedindgang: Ekvipagemestervej 10, 1438 København K 

Backstage-arrangementet er udviklet i samarbejde mellem Dansk Arkitektur Center og Det Kongelige Teater.

Baggrund for turen  

Den Kongelige Opera har Arup som akustiske ingeniører, og turen er derfor en del af DACs store vinterudstilling Ove Arup and The Philosophy of Total Design. Udstillingen går helt tæt på en af de største pionerer i ingeniør- og designverdenen i det 20. århundrede: Ove Arup. Den viser et omfattende udsnit af de ikoniske byggerier fra Arups arkiv, og hvordan hans visionære tilgang til ”Total Design” stadig tegner virksomheden den dag i dag. I udstillingen ser vi ind i fremtiden og oplever de nyeste og vildeste teknologier i arkitekturens verden.  

Læs mere her

Billedkreditering: Egon Gade

Standard

DKK 145,00 + DKK 6,00 gebyr