Ord om onsdagen. VINTAGE – få mere mening, modehistorie og magi i din garderobe

07 mar 2018 kl. 19:00 - 20:30

Vesterbro Bibliotek og Kulturhus, Lyrskovgade 4, 1758 København V

Foredraget tager udgangspunkt i Pia Storms’ bog ”Vintage” og personlige fortælling om at glemme nutidens kropsidealer, lægge de moderigtige jeans på hylden og i stedet hellige sig farverige vintagekjoler. For udover en smukkere og mere personlig garderobe fik hun også et langt bedre selvbillede og forhold til sin kvindelige krop – det krævede bare noget andet tøj og et nyt blik.

Fortællingen er krydret med masser af billeder fra nu og dengang, personlige historier om den evige skattejagt, og er en inspiration til at indrage mere vintage i en moderne garderobe. Og det er der flere gode grunde til at gøre – man får nemlig bedre kvalitet for færre penge og hjælper også miljøet på vej, ved at købe brugt. Ikke nok med at det gamle tøj er bæredygtigt, så er der noget magisk ved at eje et unikt stykke tøj fra en svunden tid – vintage indeholder nemlig både gemte og glemte fortællinger om historiske begivenheder, verdenskrige, kvindekamp og kropsidealer.

Pia Storm er blogger og er arrangør af Danmarks første vintagemesse København Vintage.


Sted: I skønlitteratur-rummet i stueetagen.

Arrrangementet er en del af Ord Om Onsdagen.

Gratis billet

Salg lukket