Orhan Özgür Turan + Mizgin

07 nov 2019 kl. 20:00 - 23:00

Alice, Nørre Allé 7, 2200 København

Fortryllende dobbelt aften, hvor to imponerende saz-musikere spiller henholdsvis anatolsk og kurdisk folkemusik. Orhan Özgür Turan (Hudna, Gadjos & Ipek Yolu) holder releasefest for sin solo debutplade, “ÖZGÜR”. Efterfølgende spiller Mizgin koncert med sin kvartet, der trækker inspiration fra den kurdiske folkemusik, sufi-musik og gamle nordiske sange.


Orhan Özgür Turan

Özgür, som på tyrkisk betyder fri, beskriver i et ord Orhans tilgang til musikken, der henter inspiration fra den karakteristiske anatolske og nordlige folkemusik. Folkemusikken fra Anatolien - og til dels den tyrkiske klassisk musik - er tydelige afsæt. Men lyduniverset i hans musik er af en helt anden karakter og bliver til et spektrum af vibrationer fra nær og fjern, når den møder blues, psych-rock, trip-hop beats, indisk klingende lyde og nordafrikanske rytmer. Kom til releasekoncert på Orhans nye plade, der udkommer digitalt oktober, og som han fremfører på ALICE med sin trio.


Mizgin

Mizgin er en fortryllende sanger, komponist og saz-musiker fra Tyrkisk-Kurdistan. Mizgin er også navnet på en kvartet, som spiller traditionel kurdisk folkemusik og egne nye kompositioner inspireret af den rige tradition fra bjergene. Mizgins vokal er ladet med liv, følsomhed og musikglæde, som overskrider sprogbarrierer. Hendes musik gnistrer og gror og trækker inspiration fra den kurdiske og tyrkiske sangbog, dyb sufi-musik, dylansk rock-poesi og gamle nordiske sange. Mizgin bryder saz-lovene og trækker den traditionelle musik i nye retninger. På aftenen kommer Orhan til at gæste Mizgin på scenen. 


In English
It will be a magical night with two shows with two impressive saz musicians who plays respectively Anatolian and Kurdish folk. Orhan Özgür Turan (Hudna, Gadjos & Ipek Yolu) is releasing his new album, “ÖZGÜR”. After the show Mizgin plays a concert with her quartet drawing inspiration from Kurdish folk, Sufi music and old Nordic songs.