Østengårdstierne

28 mar 2020 kl. 09:30 - 16:00

Damhaven 12, 7100 Vejle

Vandretur på 20 km igennem Kongens kær og op til Østengård udsigtstårn. Med broer, trapper og plankestier bliver du hjulpet godt på vej ud i en fantastisk palet af naturtyper. Der er høj løvskov, granskov, sump-askeskov med kilder, enge, kær, overdrev, vandhuller og vandløb. Videre forbi Stenager mølle, hvor der holdes madpakkepause, og Haraldskær Gods, Nørre Vilstrup, Pedersholm skov og hjem til Vejle igen.


VARIGHED
Vandreturen strækker sig over ca. 6 timer med varierende underlag.

ADRESSE // PARKERING
Fælles start og slut på Damhaven 12, Den østlige ende af regionshuset, ved cykelskuret.
Start kl. 09.30 og slut kl. ca. 16.00

HUSK // KOM FORBEREDT
Det anbefales at tage tøj på efter lag-på-lag-princippet, så du kan tilpasse dig en krævende og aktiv tur, der giver varmen. Vi anbefaler, at alle deltagere medbringer vand, madpakke/sandwich og måske lidt godter/lækkert.

PRIS
Pris for deltagelse.
125 kr. + gebyr