På gravens rand - rundvisning på Vestre Kirkegård

09 maj 2020 kl. 15:00 - 16:45

Vestre Kirkegård, Nordre Kapel, 2500 København

I år er det 150 år siden man indviede den nye, store fattigkirkegård ude på landet. Her på kanten mellem Valby, Vesterbro og Kongens Enghave var der masser af plads. Ret hurtigt blev det den mest benyttede københavnske kirkegård, hvor alle fra socialdemokratiske notabiliteter til digtere, kunstnere og helt almindelige arbejdere blev stedt til hvile.

Kom med på en tur rundt i halvandet århundredes københavnsk kulturhistorie og mød bl.a. en visionær skolelærer, et ditto postbud, en fuld svensker, en ulykkelig svensker og alle de andre spændende skæbner - eller så mange vi nu kan nå ud af de hundredevis af bevarede gravsteder med fascinerende historier.

Mødested: Foran Nordre Kapel, tæt på hovedindgangen ved Vestre Kirkegårds Allé.
Varighed: ca. 1 t. 45 min.
Endestation: Tyskergravene i det sydvestlige hjørne, tæt ved Sjælør Station.
Fortæller/guide: Mads Kristian Mikkelsen