Pandora Talks - Scenekunst i hjertet
Pandora Talks - Scenekunst i hjertet
Sted
Flere tidsrum
Tags
Beskrivelse
Pandora talks: SCENEKUNST I HJERTET
Scenekunst har kræfter, der kan flytte, berige og samle os! Det har mange fået øjnene op for i forhold til bl.a. trivsel, selvudfoldelse via kunsten og dannelse. Vi inviterer til talks med fokus på scenekunstens kvaliteter i børn og voksnes liv.
Dedikerede teater- og kulturfolk fortæller i en række af 5 talks fra deres praksis, og hvor deres hjerte banker for scenekunsten nu og her. Vi stiller spørgsmål som, hvordan kunsten kan rykke os i dag? Hvad det betyder at være kunstnerisk aktiv? Og hvad scenekunsten kan give os til et godt og meningsfuldt liv som publikum eller medvirkende? Pandora talks er et dialogisk format, der lægger op til en uformel samtale blandt alle besøgende.
Arrangementet finder sted i en afslappet atmosfære og er gratis og åbent for alle
interesserede. Vi byder på et glas vin eller saft.
Tid og sted: 5 fredage kl. 19-21 på Kulturstationen Vanløse (v. Vanløse Station) Oplægget varer ca. 1 time med efterfølgende samtale.
Pandora Talks er støttet af Vanløse Lokaludvalg.
PROGRAM
26/9 Christine Gaski – Skuespiller og stifter af scenekunst-kompagniet ILT
Om at finde kraften som scenekunstner og bruge den bæredygtigt
Vi har i dag forstærket brug for at forbinde os med vores indre og naturen. Det mener Christine Gaski, der har stiftet Kompagniet Ilt med en mission om at skabe resonans og (gen)forbindelse gennem scenekunst, åndelig praksis og natur. I denne talk fortæller Christine om sin rejse ind i scenekunstens verden, der startede som barn med et ønske om at blive skuespiller. Som professionel fandt hun en intens kraft i skuespillerarbejdet, men for få år siden oplevede hun til sin frustration også at miste kraften. For at komme videre begyndte hun at reflektere de ændringer, der var sket i samfundet, branchen og i hende selv. Christine stiller spørgsmålet, hvordan vi skaber scenekunst, der er bæredygtig både for jorden, publikum og dem, der skaber den?
3/10 Jakob la Cour - Scenekunstner, instruktør og immersionsdesigner
Scenekunst som sensorisk teknologi – nærvær, deltagelse og forvandling
I en tid, hvor teknologi fylder mere og mere, viser Jakob la Cour, hvordan scenekunst kan skabe nærvær, fordybelse og små forvandlinger. Med udgangspunkt i immersive værker som Hybrid Sensation og Artificial Awakening, fortæller han om sit arbejde i krydsfeltet mellem AI, VR, robotter, ritual og deltagelse. Publikum får ikke blot indblik i tankerne bag – men inviteres ind i en sanselig demonstration med Jakob og hans nye firbenede robot Oxi.
7/11 Jørgen Carlslund - Teaterinstruktør og fhv. leder af Teater ZeBU
Børn som oplevere af scenekunst: hvad sker der i nuet?
I Danmark har vi en unik tradition for at skabe tv, litteratur og teater målrettet børn, og i øjenhøjde. En tradition Jørgen Carlslund står på skuldrene af i sin tilgang til at møde børn og unge som publikum. Alle år har han haft stor nysgerrighed på børnene som oplevere. Hvad er det der sker i kommunikationen mellem dem, der står på scenen og publikum, og er der noget særligt i måden, børn oplever teater? Som scenekunstner har han undersøgt og udviklet forestillinger, der involvere publikum i skabelsesprocessen eller forestillingen. På det seneste er han især optaget af, hvad de fælles oplevelser i et teaterrum kan sammenlignet med at kommunikere digitalt og opleve gennem en skærm. Jørgen Carlslund deler erfaringer og anekdoter fra 35 år med børneteater.
21/11 Kirstine Rønnov Due - Konsulent og facilitator i krydsfeltet kultur, sundhed og frivillighed.
Kulturaktiviteter og drama som katalysator for trivsel, sundhed og konfliktløsning
Hvordan kan kultur og scenekunst styrke trivsel, give håb og skabe fællesskab – også når livet gør ondt? Kirstine Rønnov ser på, hvordan (scene-)kunst kan gøre en forskel for børn, unge og voksne – ikke som ”underholdning”, men som livsforandrende rum. Gennem konkrete projekter – både fra Danmark og internationale indsatser som Afghan Mobile Mini Cirkus for Children – viser hun kulturens kraft i praksis. Oplægget inviterer til refleksion over, hvorfor og hvordan adgang og udøvelse af drama og kulturaktiviteter generelt bør og kan være en del af vores fælles omsorg for hinanden og genvej til et styrket demokrati.
5/12 Charlotte Fogh - Underviser og facilitator inden for scenekunst som fag.
Børn og ikke-professionelle som udøvende – personlig udvikling og æstetisk-kulturel dannelse
Scenekunst er godt, sundt, sjovt, lærerigt, dannende, udviklende……det er vi enige om alle os, der på den ene eller anden måde har erfaringer med scenekunst. Men hvorfor? Og hvad kan man SIGE om det? I det pædagogiske fagfelt inden for drama-, teater- og performance har litteraturen en del forskelige bud, som alle sammen kan bidrage til at forstå, formulere og forklare det, mener Charlotte Fogh. I denne talk ser hun – med de teoretiske positioners begreber – tilbage på sit eget liv med scenekunsten for at ’genfinde’ og ’genopdage’ de aftryk scenekunsten har sat som aktiviteter, miljøer og mennesker. Hun spørger sig selv og tilhørerne, hvordan SCENEKUNST i meget bred forstand former og danner mennesker?
Lokation
Pandoras Teaterskole, Frodes Jakobsens Plads 4, 2720 København
FAQ
-
Jeg har ikke modtaget min billet via e-mail. Hvad skal jeg gøre?
Det første du skal gøre, er at tjekke spam, uønsket post samt reklame mappen, da vi desværre nogle gange smide derhen. Det skyldes dine billetter er sendt som vedhæftet fil og det kan betrægtes som spam af nogle systemer. Alternativt kan du altid finde dine billetter ved at logge ind på din Billetto konto, som du kan tilgå via vores app eller browser. For mere hjælp, læs her .
-
Jeg ønsker at annullere min billet og modtage en refusion. Hvad skal jeg gøre?
De fleste billetter kan desværre ikke altid refunderes. Men du er altid velkommen til at kontakte arrangøren direkte, for at se om de er villige til at acceptere din forespørgsel om en refundering. Du kan kontakte arrangøren ved at klikke på arrangør og dernæst kontakt eller besvare din ordrebekræftelse. For mere hjælp, læs her .
-
Jeg har skrevet mig på ventelisten, hvad sker der nu?
Hvis flere billetter bliver tilgængelige, vil du få besked (via e-mail) sammen med de andre som er tilmeldt ventelisten. Det er efter først-til-mølle-princippet. For mere information, læs her .
-
Hvor finder jeg linket til et online event?
På ordrebekræftelsessiden ved genenmført køb eller på ordrebekræftelsen sendt til dig på mail. Normalt vil arrangøren af eventet oplyse dig om dette i din ordrebekræftelses email, som du modtager fra os, eller efter ordren er booket sende dig en email med de informationer du skal bruge. Du kan også læse event beskrivelsen, da de kan have oplyst det der, hvordan du får adgang til eventet. For mere information, læs her .
-
Hvad er en billetforsikring, og hvorfor skulle jeg have brug for det?
Med billetforsikringen har du mulighed for at modtage en refusion, ved nogle uforudsete hændelser gennem ERV. For mere information, læs her .