PåskeCamp 2019 på Musikefterskolen i Humble

14 apr 2019 kl. 11:00 - 15 apr 2019 kl. 16:00

Hovedgaden 21, 5932 Humble

PåskeCamp - gratis weekendcamp på Musikefterskolen i Humble

Går du i 7. – 9. klasse? Overvejer du at gå på efterskole? Og er du vild med musik? Så sæt kryds i kalenderen d. 14. – 15. april! På Musikefterskolens PåskeCamp kan du nemlig helt gratis komme og prøve efterskolelivet på egen krop – det bliver et intenst døgn fyldt med sang, musik og masser af hygge! Kom selv eller tag en ven med under armen – så sørger vi for resten!

Du vælger selv, hvilket linjehold, du vil følge: Rytmisk, Jazz, Elektronisk eller Folkemusik.

Vi synger kor, har SSB (Sang, Spil og Bevægelse) og har masser af sammenspil, efterskolestemning og hygge. Det hele rundes af med en stor afslutningskoncert, hvor forældre og familie også er inviterede. Herefter byder vi på kaffe og kage, og der vil være mulighed for samtaler med skolens forstander og lærere.

Du får:

  • Masser af musikundervisning, musikglæde og god efterskolestemning
  • Fuld forplejning fra vores lækre, økologiske køkken hele weekenden
  • Overnatning på elevværelser sammen med en anden camp-deltager
  • Mulighed for gratis transport fra Odense, Svendborg eller Spodsbjerg

Gratis

UDSOLGT