Pauline Hogstrand release show + Mikkel Oldrup + Johan Carøe

04 dec 2020 kl. 19:30 - 22:00

Døre kl 19 / koncert kl 19.30

Den eklektiske komponist og bratschist Pauline Hogstrand (Damkapellet, CRUSH String Collective m.fl.) har skabt et smukt og knitrende debutalbum af elektroakustiske lydlandskaber, som trækker inspiration fra den klassiske suite. Til december fejrer hun albumudgivelse med koncert på ALICE. Mikkel Oldrup og Johan Carøe åbner med hver et soloset.

Pauline Hogstrands klassiske baggrund blandes med hendes elektroakustiske og ikonoklastiske tendenser, når hun udvisker grænsen mellem traditionelle kompositioner og digitalt manipulerede lyde. Gennem et minimalistisk setup af bratsch, blokfløjte, claves og fingerbækken, strækkes og ændres de detaljerige elementer til et epos af barokke arrangementer, der pendulerer mellem autenticitet og surrealisme.

Pauline Hogstrand er vokset op i det nordøstlige Sverige, hvor hun i en tidlig alder begyndte at synge i kor, inden hun som 15-årig mestrede en række instrumenter, heriblandt bratschen, der i dag er hendes primære musikalske følgesvend. Med base i København, har Pauline Hogstrand gennem de sidste 10 år skabt et musikalsk og kreativt miljø for sig selv, der udforsker og udfordrer konventionerne inden for et bredt kunstnerisk spektrum. Hendes musikalske virke har forgrenet sig i mange forskellige eksperimenter og samarbejder med bl.a. det kvindebaserede musikerkollektiv Damkapellet og det improvisatoriske og frigørende strygerensemble CRUSH String Collective

Pauline Hogstrands solodebutalbum “The Enterer” lander på det københavnske pladeselskab No Technique 4/12, og det fejrer hun med releasekoncert på ALICE. Albummets kompositioner består af knitrende elektroakustiske lydlandskaber som trækker inspiration fra den klassiske suite, og blev skabt gennem en musikalsk frigørende og intuitiv proces i 2019. Som opvarmning optræder Mikkel Oldrup med et elektronisk set, efterfulgt af Adam Grauman på viola da gamba.

Mikkel Oldrup

Mikkel Oldrup opfordrer til en rytmisk meditation gennem en minimalistisk og intuitiv tilgang til synthesizere, sampling og computere. Live omtænker han former og arrangerer intuitivt med et tranceinducerende fokus. Mikkel Oldrup udgav i 2018 sin debut-EP “Fanshawe’s Praise”, en rejse gennem organiske og refleksive lyd-universer, kombineret med episke grooves.

Johan Carøe

Adam Grauman, der skulle have spillet denne aften, er desværre sygemeldt. I stedet træder Johan Carøe til. Carøe er kendt som filmkomponist og producer, ligesom han flittigt har samarbejdet med andre kunstnere. I 2019 udsendte han dog EP’en ‘Zenmetal’, der i år blev fulgt op af debutalbummet ‘Lovesongs’. Carøe forener strygerbåren minimalisme med power ambient og støjende lydflader. Til koncerten på ALICE joines han af saxofonist Peter Pears.

In English


Pauline Hogstrand is an eclectic viola player and composer. As a performer on the viola, Hogstrand appears in various constellations; from Baroque ensembles and contemporary sceneries, to free improvising and composing new universes of sound. She sees music as a creative channel for communicating something that is already there to grab, and let flow through, as she seeks constant renewal of her creative self. Since 2018, Hogstrand has studied electroacoustic composition in Malmö. In December she will release her solo debut album “The Enterer” (No Technique, 2020), consisting of electro acoustic soundscapes drawing inspiration from the classical suite. The release will be celebrated with an exclusive concert at ALICE, with support solo sets from Mikkel Oldrup and Johan Carøe.

Opened on the 1st of February 2018, ALICE is Copenhagen’s powerhouse for adventurous music. ALICE is presenting a bold and high quality program of global roots, jazz/improv, electronic music, sonic experiments and much more, shedding light on musical roots and legendary artists as well as exciting new breakthroughs from all over the world.

Vil du se flere events?

Tilmeld dig her og modtag en række udvalgte events direkte i din indbakke