Peters Tårer med Musica Ficta og Bo Holten

Pilestræde 67, 1112 København
01 apr 2020 kl. 19:30 - 22:00
Billetter DKK 150,00 - DKK 230,00
Billetter DKK 150,00 - DKK 230,00

Orlandus Lassus’ tonesætninger af Petri tårer om Peters anger over tre gange at have forrådt Jesus, viser komponisten fra den mest mystiske, ydmyge, men samtidig farverige og originale side. Det var i de sidste leveår, at Lassus helligede sig kompositionen af 21 syvstemmige satser, hvoraf de 20 første er tonesætninger af Luigi Tansillos Lagrime di San Pietro. Disse bodfærdige tekster, der i originalen løber til over 1000 vers, var uhyre populære i slutningen af 1500-tallet som opbyggelig læsning.

I fortolkningerne af de 20 strofer træder mesteren frem: som Beethoven i sine sidste kvartetter, Mahler i sin 9. symfoni og Wagner i Parsifal sammenfatter Lassus et langt musikerlivs erfaringer i en sublim og timelang ytring af stor udtryksstyrke. Som epilog til de tyve satser har Lassus selv digtet teksten til den latinske motet Vide homo, som dybt bevægende kroner og afslutter et formidabelt livsværk af afklaret skønhed og serenitet. Selv skrev Lassus om sit værk: ”Ligesom dagen er smukkest ved solnedgangstide, så har jeg måske præsteret noget af mit smukkeste her i mit livs skumring”. Tre måneder senere var Lassus selv borte.

Orlandus Lassus er flamsk af fødsel og tolv år gammel drog han til Italien, hvor hans smukke sangstemme bragte han til Mantova, Milano, Napoli og dernæst til Rom. I 1553 blev han Maestro di Capella i Basilica di San Giovanni in Laterano, som var og er Roms domkirke, hvilket gjorde stillingen til en yderst prestigefyldt post for en mand, som blot var 21 år gammel. Lassus forblev dog ikke i Rom, men rejste videre rundt i Europa, inden han giftede sig og slog sig ned i München.

Musica Ficta har i mange år dyrket denne måske største komponist fra slutningen af 1500-tallet. Han mestrede både den verdslige og kirkelige musik, og på en måde fås her en blanding. For de 21 kompositioner er, hvad Musica Ficta kalder “åndelige madrigaler”, altså et verdsligt tonesprog, men med religiøse tekster, der forenes til et hele i en stemningsfuld og dramatisk påskekoncert.

Event aflyst

Peters Tårer med Musica Ficta og Bo Holten

Se detaljer
Vil du se flere events?

Tilmeld dig her og modtag en række udvalgte events direkte i din indbakke