Piano Night v. Esben Just m. Nikolaj Hess & Boogie Lasse - Copenhagen Jazz Festival 2018

09 jul 2018 kl. 21:00 - 23:00

Bartof Station, 2000, 2000 Frederiksberg


Traditionen tro er der også Piano Night under jazzfestivalen på Bartof Station.

I dag vil der stå tre pianister parat til at angribe og anspille flygelet og sikre, at stemningen kommer helt op under loftet og ind i hjertet.

Esben Just vil præsentere sit bud på New Orleans piano, Nikolaj Hess vil vise, hvordan man spiller, så englene synger, og Boogie Lasse Jensen vil rocke og rulle tangenterne, så alle fødder tramper i takt.

Piano Night er en fejring af pianoets muligheder og fremviser med stolthed de enkeltes pianisters udtryk, inspirationer og personligheder. Så kom ned til en aften, hvorfra man går opløftet hjem.

Piano Night handler om den musik, der kommer ud af et flygel, når en pianist sætter sig bag det. Hvad enten han eller hun er til jazz, funk, blues, rock, latin, swing, bebop, gospel, ja så vil det være den musik Piano Night handler om. Den musik som pianisten skaber, og som flyglet formidler. Og fordi det er dedikerede og seriøse pianister, der deltager i Piano Night, vil det selvfølgelig swinge som bare pokker, være rørende og hjertevarmt, lyrisk og følelsesladet.

Esben Just som vært og to andre indbudte pianister vil få dig til at vippe med foden i takt, fælde en tåre og føle at verden endelig giver mening, og alt er godt.

Koncert & Mad

I forbindelse med denne koncert kan du vælge at spise hos os inden koncerten (og dermed også sikre dig lige den plads, du har lyst til…)

Vi serverer hver dag en Dagens Tallerken (tapas) i tre varianter: almindelig, vegetar og veganer.

Maden varierer hver dag. Men der vil altid være lidt varmt, koldt, lækker salat, lidt ost, pølse - og hvad vi nu ellers hitter på. Serveres med brød og smør. Et måltid, du helt sikkert bliver mæt af!

VIGTIGT!
Hvis du ønsker at spise inden koncerten og sikre dig en god plads i salen, SKAL du komme SENEST kl. 20.00. Vi serverer IKKE mad i salen under koncerten af hensyn til musikerne og hinanden.

BEMÆRK, at salg af madbilletter slutter kl. 12 på dagen for koncerten.

Koncert

Salg lukket


Koncert & Mad

Salg lukket