spring til hovedindhold

Event afsluttet - Gik du glip af denne event?

Tjek disse håndplukkede kommende ud!For detaljer om tidligere event, bare rul ned.
Events du har kigget på
Indlæser.....
 
 
Andre events fra arrangøren
Indlæser.....
 
 
Andre events fra samme kategori
Indlæser.....
 
 
Anbefalede events
Indlæser.....
 
 

Pigen Under Vandet

Afholdt event

Pigen Under Vandet

Fra DKK 60,00

Sted

Dato

06 mar 2020 kl. 20:30 - 22:30

Beskrivelse

Forestillingen Pigen Under Vandet er en autobiografisk fortælling, som fokuserer på veje til at finde sig selv igen efter overgreb og oplevelser, som har været ødelæggende og nedbrydende for krop og sind.  

Skildret gennem musik og sang tages publikum på en rejse ind i et poetisk univers - med underfulde kompositioner, videoprojektioner og stemme, der spejler indre landskaber af mørke, skygger, uskyld, dæmoner, drømme og lys.   

Fortællingen vover sig ind i områder, som vi måske genkender, og dog ikke kender ord for. Hvor mørket ikke skjules, og hvor sandhedens lys skærer som en kniv gennem tabu og fortielse, fordi kærligheden til livet og viljen til at blive helt menneske igen, er stærkest. 

Skuespiller og sanger Lotte Arnsbjerg deler sin historie om seksuelle overgreb i tidlig barndom, senfølger og dysfunktioner heraf og hendes personlige vej til heling. Forestillingen er et positivt og livsbekræftende vidnesbyrd om en af de mange veje, til at tage sit liv hjem til sig selv, for at genvinde den personlige frihed, som er ethvert menneskes ret, i dette dyrebare, nutidige liv.

Lotte fandt forløsning i erkendelsen, da hun fik oprullet hvorfor barndom og ungdom havde været så svær, og som forklarer det noget utilpassede, vilde og besværlige barn, de voksne oplevede hun var. Forløsningen var dog kort, da Lotte ikke mødte anerkendelse hos de voksne, hun søger støtte fra, men lutter rygvendte reaktioner. En situation kun alt for mange med samme bagage kan nikke genkendende til.

Pigen under vandet havde premiere i NYC i 2013 i engelsk version med titlen Girl of Diamond Mountain. 
Værket er komponeret i samarbejde mellem skuespiller og sanger Lotte Arnsbjerg og komponist, musiker og dirigent Carman Moore og er skabt udelukkende gennem improvisation. 

Lotte Arnsbjerg blev landskendt for sin rolle som den mystiske præst i tv-serien Strisser på Samsø, og har medvirket i mere end 80 teater forestillinger samt flere tv og film produktioner. Siden 2000 har hun haft egen virksomhed Trueformance , hvor hun rådgiver og træner ledere og private i performance og skærpelse af personlig ressource gennem kunstneriske metoder. Lottes spidskompetence er at se og definere blokering og ikke udfoldet ressource - og hjælpe til frigørelse og udfoldelse. Læs mere om Lotte her

Carman Moore er uddannet på Juilliard i New York, har mange store værker bag sig, som bl.a er opført på populære steder som Carnegie Hall, New York Philharmonic, Kennedy Center, Cleveland Orc. og mange flere. Læs mere om Carman her

Henrik Dam Thomsen spiller på album udgivelse af Pigen Under Vandet og medvirker på scenen ved denne koncert. 
Det har været enestående at samarbejde med Henrik
under indspilningerne af musikken og det lå lige for, at invitere ham til at medvirke ved særlige lejligheder. Henrik er fuldtids ansat ved DR Symfoni Orkestret på 20ende år, og vi er meget stolte af at have ham og hans fantastiske Francesco Ruggieri cello fra 1680 med på scenen i koncertkirken. Læs mere om Henrik her

Mere om Pigen Under Vandet
Som 25-årig fortæller Lotte Arnsbjerg for første gang om de overgreb, hun er blevet udsat for som barn. 

Med Haiku-inspirerede sangtekster skrevet af Lotte Arnsbjerg og det poetiske lydunivers komponeret af Lotte Arnsbjerg og Carman Moore, produceret musik og lyddesign af Christoffer Høyer, har Pigen Under Vandet en intensitet og en ømhed, der indfanger, rummer, møder og sætter publikum fri - på en og samme tid.

Udgangspunktet for forestillingen kan synes hårdt og barskt, men det afgørende og anderledes fokus i forestillingen, musikken og Lotte Arnsbjergs tilgang til historien er, at vi mennesker har en unik og for altid intakt kerne, som vi kan genforene os med, når vi gør op med smertefulde oplevelser og destruktiv adfærd - og fravælger identifikationen med det påførte traume.   

Dette skridt er muligt, og der er ligeså mange veje som mennesker, - også udefrakommende hjælp at hente - men det afgørende skridt i retning af et godt liv, er offerets egen bevidste beslutning om, at tage sit liv tilbage til sig selv, og ikke længere være smeltet sammen med en smertefuld historik, mener Lotte Arnsbjerg. 

Lotte udtaler:

"Hvad er smerte?
Jeg er meget optaget af, at få åbnet dialogen op for hvad der er det mest smertefuldt når man oplever overgreb og hændelser, som kan være så grænseoverskridende, at de er umulige at beskrive.
Det er min klare opfattelse, at vi i samfundsdebatten har brug for langt mere fokus på omgivelsernes håndtering og tackling af, når et menneske er ramt af traume forårsaget af overgreb og andre tabubelagte hændelser.  
Jeg mener, at vi i høj grad og stadig, på trods af #metoo, har svært ved at rumme hvad et medmenneske kan have oplevet - og står alene med. 

Og det gælder i ligeså høj grad andre tabu belagte områder og tilstande som f.eks psykisk sygdom og psykisk sårbarhed, selvmord, misbrug, selvskade, mobning, og diverse diagnoser. 
For mit eget vedkommende har det sværeste i min historie om de seksuelle overgreb og de mange senfølger der fulgte med, helt klart været, at omgivelserne, i mere eller mindre grad ikke anerkendte, at det rent faktisk var sket.  
Jeg er overbevist om, at det der skaber den dybeste og også usunde /statiske/ voksende smerte i et traumeramt menneske - er den, hvor berørings angst, skam og tabu viser sig stærkere i omgivelserne, end viljen til medmenneskeligt nærvær, lytten og indlevelse i konsekvenserne af det skete. 

Mennesker har brug for mennesker. Når noget grufuldt er sket, er det så langt mere grufuldt, at opleve sine omgivelser vende ryggen til.  For hvor kan man så gøre af det som var virkelig skete, andet end at gemme det væk, skamme sig - og påtage sig skylden for at bære rundt på noget, som andre i adfærd, og manglende omsorg, enten signalerer ikke har fundet sted - eller møder med tavshed og manglende nærvær, fordi det er svært at finde ord.  

Nærvær er ikke rygvendt tavshed, men det kan være uden ord. Nærvær taler sit eget helt klare og helende sprog.  
I negligering og fortrængning ligger den tungeste smerte. 

Derfra udspringer nedbrydelsen af den personlige integritet, som fører til angst og andre livshæmmende sygdomme. 
Igennem hele mit liv har dette været kilde til langt mere smerte end selve overgrebene. 
Og samfundets håndtering af problemet har ikke flyttet sig særligt meget efter min mening. 
Så det vil jeg gerne gøre noget ved - og jeg vil rigtig gerne kalde tropper sammen, så vi kan løfte i flok på dette område. 
På mit eget felt som kunstner er Pigen Under Vandet et kunstnerisk bud på at vælge heling fremfor alt.."


Institutionen The Art of Transformation, som Lotte Arnsbjerg har stiftet og er kunstnerisk leder af, tilbyder kunstneriske metoder til netop denne proces. 


Vi glæder os til at dele en smuk og rørende aften i Koncert kirken på Blågårds Plads, som er et fantastisk rum, med super akustik og en helt særpræget stemning. 

Producent: The Art of Transformation Music.

Billetpris: Voksen 90 kr.  Ungdom og pensionist: 60kr. 

Lokation

Koncert Kirken Blågårds Pl., 2200 København

FAQ

  • Jeg har ikke modtaget min billet via e-mail. Hvad skal jeg gøre?

    Det første du skal gøre, er at tjekke spam, uønsket post samt reklame mappen, da vi desværre nogle gange smide derhen. Det skyldes dine billetter er sendt som vedhæftet fil og det kan betrægtes som spam af nogle systemer. Alternativt kan du altid finde dine billetter ved at logge ind på din Billetto konto, som du kan tilgå via vores app eller browser. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg ønsker at annullere min billet og modtage en refusion. Hvad skal jeg gøre?

    De fleste billetter kan desværre ikke altid refunderes. Men du er altid velkommen til at kontakte arrangøren direkte, for at se om de er villige til at acceptere din forespørgsel om en refundering. Du kan kontakte arrangøren ved at klikke på arrangør og dernæst kontakt eller besvare din ordrebekræftelse. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg har skrevet mig på ventelisten, hvad sker der nu?

    Hvis flere billetter bliver tilgængelige, vil du få besked (via e-mail) sammen med de andre som er tilmeldt ventelisten. Det er efter først-til-mølle-princippet. For mere information, læs her .

  • Hvor finder jeg linket til et online event?

    På ordrebekræftelsessiden ved genenmført køb eller på ordrebekræftelsen sendt til dig på mail. Normalt vil arrangøren af eventet oplyse dig om dette i din ordrebekræftelses email, som du modtager fra os, eller efter ordren er booket sende dig en email med de informationer du skal bruge. Du kan også læse event beskrivelsen, da de kan have oplyst det der, hvordan du får adgang til eventet. For mere information, læs her .

  • Hvad er en billetforsikring, og hvorfor skulle jeg have brug for det?

    Med billetforsikringen har du mulighed for at modtage en refusion, ved nogle uforudsete hændelser gennem ERV. For mere information, læs her .