Dansk Vestindien var et samfund præget af vold og ulighed. Europæiske plantageejere, købmænd og embedsmænd havde magten og afrikanere bortrevet fra slægt og familie måtte slide sig op i bomulds- og sukkermarkerne. Ingen plantageejere var for gode til at straffe slaver hårdt og styre deres liv i jagten på profit. Men under systemets overflade dukker sommetider menneskelige historier frem, der viser, at systemet i få tilfælde blev udfordret. Igennem forholdet mellem plantageejeren Johan Lorentz Castenschiold og den slavegjorte Domingo Gesu kan vi følge en for det vestindiske slavesamfund mærkværdig relation, der måske var et venskab. Historien indeholder fortællinger om Gesu, der gjorde en europæisk kvinde gravid, om et fællesskab mellem de to jævnaldrende mænd omkring kristendommen, og om hvorden Gesu afviste den frihed, han blev tilbudt af Castenschiold, men alligevel levede som en fri mand og rejste frit mellem Caribien og Europa.

Louise Sebro er projektseniorforsker ved Nationalmuseet og skriver for tiden på en biografi om Johan Lorentz Castenschiold.