Pleasure Raft

20 aug 2021 kl. 20:00 - 21:30
Super arrangør

Pleasure Raft er et musikalsk projekt dannet af sangskriver og komponist Mathias Barfod, tidligere forsanger i den hedengangne anmelderroste duo The Attic Sleepers. Pleasure Raft er frodig og svævende indie-pop med Mathias Barfods velkendte fortryllende stemme i centrum af drømmeorkanens øje.

I midten af november 2019 udkom Pleasure Rafts selvbetitlede debut-EP, med en lyd, der både er atmosfærisk og storladen og trækker bestemt linjer fra Attic-tiden i forhold til det melankolske, det drømmende og det sfæriske. Pleasure Raft byder dog på mere vildskab, flere guitarer, et højere tempo og er markant mere rocket end The Attic Sleepers nogensinde blev.

Nyeste single ’Josephine’ udkom i starten af foråret til roser fra bl.a. Bands of Tomorrow

"Pleasure Raft er ude med en super fed, dansevenlig single med et catchy omkvæd. Der er ganske enkelt tale om en vaskeægte ørehænger med den genkendelige melodi i omkvædet".

Og ligeledes fra Good because Danish:

“Josephine” makes you want to wear your galaxy tights again and dance like nobody’s watching. I also very much recommend the music video; with such elaborate wit, it and transports that indie disco feeling right into your heart and feet.”

Vi følger selvfølgelig corona-reglerne men håber på, at vi i slutningen af august er et sted, hvor vi igen kan gøre præcis dette: danse ”like nobody’s watching”.

Under alle omstændigheder lover vi en smuk sensommeraften i Dansepavillonen i selskab med en af dansk musiks mest forførende stemmer.

Døre kl. 19.30

Deltagere

Vil du se flere events?

Tilmeld dig her og modtag en række udvalgte events direkte i din indbakke