Lørdag 31. oktober KL. 14.00-16.00 Poesi salon
I forlængelse af lanceringen af Rønnebæksholms Lydpark afholdes to poetiske saloner, arrangeret i samarbejde med forfatter og lydparkens manuskript forfatter Ida Marie Hede.

På den første salon bidrager provst Anna Helleberg Kluge, som har lagt stemme til lydparken og forfatter Malte Tellerup, som senest har udgivet 'Hedeselskabet'. 

Ida Marie Hede er en dansk forfatter, uddannet fra Forfatterskolen i 2008. Hun er mag.art. i kunsthistorie fra Københavns Universitet og MA i Aural and Visual Culture fra Goldsmiths i London. Seneste har Ida Marie Hede i august 2020 udgivet bogen Suget eller Vasker du vores fuckfingre med dine tårer? 

Malte Tellerup er cand.mag. i Litteraturvidenskab. Han debuterede i 2017 med romanen Markløs og modtog i 2018 Blixenprisen i kategorien ’Årets litterære talent’. I 2020 udgav han romanen Hedeselskabet om tre kunstnervenner, der flytter fra storbyen til en af de tyndest befolkede egne af Danmark for at eksperimentere med nye måder at leve sammen med naturen på. Malte Tellerup stammer fra Fyn og har boet i København og New York samt på et nedlagt husmandssted i Vemb i Vestjylland.