To intensive workshops med rig mulighed for at få tricks og Life Hacks fra to, der mestrer dagens temaer til perfektion: Arne Overgaard Mikkelsen faciliterer portræt workshoppen og Johnny Auchenberg action delen.

Action
Vil du udvikle dit actionfoto? Så deltag i denne workshop og få nye vinkler på stærke actionbilleder. Workshoppen afvikles i samarbejde med Slagteriets foreninger indenfor gadeidræt og kampsport, og der vil derfor være mulighed for at prøve forskellige typer af actionfoto.

Portræt
Lær hvordan du skyder skarpe portrætter og aktivt bruger din location som medspiller. Workshoppen omhandler location portrætter, og giver ind-put til hvordan du som fotograf udnytter stedets muligheder i kombination med modellens karakter og udtryk.

De to workshops finder sted i det nedlagte Danish Crow Slagteriet i Holstebro. Formiddagen bruges på den ene workshop og efter middag skiftes der til den anden. Dagen slutter med en dialog hvor medbragte fotos fra hver deltagere fremvises på staffeli. 

Ønsker du at deltage, bedes du efter din tilmelding maile ét valgfrit foto i høj opløsning til Arne Overgaard Mikkelsen. Du skal selv have skudt billedet. Dagen afsluttes med en dialog om de medbragte billeder, og der kan stilles spørgsmål og gives konstruktiv feedback. Fotografiet tager du med hjem, når dagen slutter. Dit og meddeltagernes fotos udstilles virtuelt i 14 dage. 

Mail: info@whitelightphoto.dk

Forplejning: Let morgenmad, frokost og eftermiddagssnack.

Arrangementet afvikles af Fotodivisionen i samarbejde med Kulturdivisionen Slagteriet Holstebro.