POVL DISSING & BENNY ANDERSEN

28 apr 2016 kl. 20:00 - 23:45

Kulturhuset, Nørrealle 4, 8400 Ebeltoft

Torsdag den 28. april 2016 kl. 20.00

Entré 300 kr.

“Skynd dig langsomt” og bestil en treretters menu, tilbuddet glæder kun “ 25 minutter endnu”. Jakob Vinkler fra Smag fortolker 4 sange af Poul Dissing og Benny Andersen

Menu:
- "Skvadderkål blues"
- "Hymne til Skørheden"
- "Vinter-elegi"

Ekstranummer:
- "Om lidt er kaffen klar"

Pris 350 kr. - der kan tilkøbes vinmenu til 150 kr. (skal forudbestilles pr. mail smag@smagmad.dk eller telefon 35141114)

(Kl.17.30 til 19.00 spises der – klokken 19.00 serveres ekstranummeret og umiddelbart derefter kan dørene åbnes – når ikke-spisende gæster ankommer fordeles alle ved bordene, så vi i fælleskab finder en god plads …)

DISSING + ANDERSEN:

Det er poetisk partnerskab i højeste potens, når digteren møder troubadouren i skikkelsen af Benny Andersen og Povl Dissing.

Uden at de formentlig selv var klar over det dengang, blev det begyndelsen på et registeret og livslangt partnerskab, da de i 1973 uropførte ”Svantes Viser” på gymnasiet i Tarm og senere samme år udsendte sangene på plade.

For dermed var en af de mest folkekære konstellationer på den danske musikscene skabt, og Svantes og senere også Rosalinas viser er i dag en umistelig del af den danske folkesjæl.

For hvem kan ikke synge med på strofer som ”Om lidt er kaffen klar” og ”Go nu nat og gå nu lige hjem”? Det får alle mulighed for at gøre i selskab med ophavsmændene, når de sætter hinanden og publikum stævne.

Der er noget at glæde sig til. For det er helt unikt at opleve, hvordan intensiteten i Povl Dissings fortolkninger indrammer den underspillede humor og kærlige varme, der er så Benny Andersensk. Når hans finurligt legende og poetiske sprog krydser Dissings ligefremme ærlighed og krydres med medrivende blå toner – her endda tilsat bas og trommer - bliver hverdagens virkelighed eventyrlig underfundig.

Ja, livet tager sig faktisk en lille smule anderledes ud, når man har sunget, grædt og grinet et par timer i selskab med Benny, Povl, Svante og Rosalina.

De har det alle fire som god vin: De bliver bedre med årene! Benny Andersen er fyldt 80, men livslysten er intakt, og også kærligheden har han genfundet efter sin elskede Rosalinas død. Povl Dissing har lige passeret de 75, men som hos andre store sangere tilfører modenhed og erfaring blot hans fremragende fortolkninger endnu en dimension.

Så med en let omskrivning af digterens ord er der kun ét at sige til publikum ved koncerten: ”Mor jer nu godt… vi ønsker jer sange og kærlighed!”

Povl Dissing: Sang
Benny Andersen: Piano og recitation
Jens Jefsen: Bas
Morten Lund: Trommer

Billet

Salg lukket