POWer weekend - musikworkshop for børn i alderen 10 - 15 år

03 nov 2018 kl. 10:00 - 04 nov 2018 kl. 15:00

Børnekulturhus Ama'r, Øresundsvej 8B, 2300 København

En weekend fuld af musik ført an af seje damer

Hvad er en komponist? En hvid mand på 200 år? Nej! Børnekulturhus Ama'r, Power Of Women festival, Dansk Komponist Forening, Strøm og Jazz Danmark er gået sammen om at arrangere en weekendworkshop for børn i alderen 10 - 15 år. Vi skal spille og komponere i forskellige genrer, have det sjovt, spise frokost sammen og nå frem til at lave en afsluttende visning søndag eftermiddag for vores forældre.

Festivalen er for både piger og drenge, der er klar til at møde supermusikalske yngre kvindelige undervisere, der alle sammen har valgt at komponere og arbejde professionelt med musik.

Lav elektronisk musik med den fabelagtige Jeanette Frederiksen for Strøm. Jeanette introducerer øvede og nybegyndere til at lave beats og seje grooves på iPad. Hun medbringer alt hvad der skal bruges så tag kun din fantasi og lysten til at lære nyt med.

For Jazz Danmarks projekt JazzCamp for piger kommer guitarist, sanger og komponist Una Skott. Så grib instrumenterne og slå dig løs i et band kun for piger!

Fælles for alle hold er at både begyndere og øvede er velkomne, det vigtigste er lysten til at eksperimentere, spille og ha' det sjovt sammen i musikken.

Man melder sig til et bestemt hold, men vi laver også øvelser og musik sammen.

Undervisningen foregår på Børnekulturhus Ama´r lørdag 3. og søndag 4. november kl 10 - 15. Det koster 100 kr + gebyr for hele weekenden inkl. frokost begge dage.

Elektronisk Musik med Strøm

Salg lukket

Mini JazzCamp For Piger

Salg lukket