Raku i Vesterbro keramikværksted

Lyrskovgade 4, 1758 København
11 sep 2021 kl. 10:00
02 okt 2021 kl. 18:00
Super arrangør
Billetter DKK 1.200,00
Billetter DKK 1.200,00

Prøv kræfter med to dages workshop i raku, en teknik med rødder i en århundrede gammel japansk brændingsteknik

Dette kursus løber over to dage - den første dag mødes vi for at modellere og afprøve forskellige teknikker og den anden mødes vi over raku-tønderne og bruger en hel dag på at glasere og brænde vores emner. Kursisterne får tilsendt en mail med praktisk info. 

  • På første workshopdag vil Manuel introducere deltagerne for de forskellige modelleringsteknikker og hvordan man ved brug af disse kan skabe skulpturelle og funktionelle genstande. f. eks. vil vi skabe japanskinspirerede tekopper ved hjælp af kurinuki-teknik. 
  • På brændingsdagen mødes vi i Værkstedshallerne. Dagen starter med dekoration og glasering, og afsluttes med brænding i de særlige raku-gasovne. De rødglødende genstande tages ud af ovnen ved 1000 graders varme, og lægges dybt i et lag af savsmuld. Det er den reducerede varme sammen med brændende savsmuld, der skaber den magiske proces hvor det pludselige temperaturskift får glasuren til at krakkelere og kullet fra savsmuldet farver de uglaserede sprækker sorte. Denne brændingsteknik kan også skabe vidunderlige metaliske overflader særligt med kobberglasurer. Sidste del af processen er at dyppe de brændte emner i en balje med koldt vand og efterfølgende skrubbe dem rene. Det er først her resultatet åbenbare sig. 
  • Efter endt kursus vil du have skabt, dekoreret og brændt en række værker som du kan tage med hjem.
  • Hele dagen foregår udenfor og processen frembringer en del røg. Tag derfor praktisk tøj på der passer til vejret og tåler røg. Lukkede sko anbeflaes ligeledes, da vi løfter rundt på varme emner og bruger savsmud til at dække emnerne med. 
  • Husk at medbringe din egen mad og drikke samt noget til at transportere de færdige emner i.

Læs mere om workshoppen her

Deltagere

Vil du se flere events?

Tilmeld dig her og modtag en række udvalgte events direkte i din indbakke