Rambøll Ørestad rundvisning og diskussion omkring Ørestadens udvikling

15 maj 2018 kl. 16:00 - 18:00

Rambøll, Hannemanns Allé 53, 2300 København


Den guidede tur i Rambøll’s hovedkontor i Ørestaden vil afdække udfordringer og fortællinger bag kulissen og åbner op for en diskussion om Ørestadens udvikling.

Kig bag facaden hos Rambøll når arkitekt Bjarne Winterberg guider dig igennem Rambølls hovedkontor i Ørestaden og fortæller om interessante detaljer og udfordringerne under design- og byggeprocessen. Efter rundturen fortsætter vi med en uformel diskussion oppe i ingeniørvirksomhedens arkitekturafdeling. Her diskuteres Ørestadens udvikling med fokus på ‘det levede liv’, og hvordan den gennemplanlagte bydels eksplosive udvikling opleves. Alle kan blande sig i debatten og dele indtryk og oplevelser. Derudover kan du se udstillingen Copenhagen - Reviving urban heritage in a livable city i foyeren. Udstillingen viser udviklingen af byinventar fra historiske steder i København og fremviser dem i 1:1 modeller.

Debatpanel: Ditte Rode, arkitekt afdelingsleder for Rambøll Arkitektur & Byudvikling, Bjarne Winterberg, arkitekt Senior Konsulent & Jonathan A. Leonardsen. Debatten faciliteres af Ofri Earon, arkitekt.

Arrangementet vil være på dansk.

Tilmelding

Salg lukket