Ray Charles Tribute feat. Bobo Moreno og Tricia Boutté (US/DK)

08 jul 2018 kl. 20:00 - 23:00

Pumpehuset, Studiestræde 52, 1554 København


Denne aften hyldes en af musikhistoriens helt store stjerner, Ray Charles, når Tricia Boutté fra New Orleans møder danmark bedste mandlige sanger, Bobo Moreno. Repertoiret dækker en bred palet af Ray Charles' lige fra tidlig blues og R'n'B over country til det mere poppede repertoire. Ray Charles ville have fyldt 88 år i 2018, men han er stadig hos os rent musikalsk og denne "once in a life time" aften må man ikke gå glip af.

Tricia “Sista Teedy” Boutté kommer fra en af de mest kendte musikfamilier i New Orleans med bl.a. verdenstjernerne Lillian og John Boutté som nære familiemedlemmer. Hun har studeret hos nogle af New Orleans største musikere; Ellis Marsalis, Harry Connick, Jr, Ed Peterson, Steve Masacowski and Germaine Bazzle og de sidste mange år haft en international sangkarriere og spillet med kunstnere som Allen Toussaint, Nine Inch Nails, Marilyn Manson, D’Angelo, Ellis Marsalis, Shannon Powell, Franklin, Irma Thomas, Dr. John, Steel Pulse and Fats Domino.

Siden slutningen af 1980’erne, har Bobo Moreno sunget sig længere og længere ind i hjerterne på musikelskere i hele landet. Moreno er nemlig først og fremmest kendt som sanger med stort S, og det som en af Danmarks bedste! For dét der har gjort det lidt pudsige navn Bobo Moreno verdensberømt i Danmark, er ganske enkelt evnen til at begejstre et hvilket som helst publikum med sin alsidige stemme. Gennem årene har han arbejdet med de største navne herhjemme, fra Sanne og D:A:D, til Radioens Big Band og Birthe Kjær. Også mange TV-optrædener er det blevet til, med medvirken i en bred vifte af musik- og underholdningsshows.

Billet

DKK 150,00 + DKK 12,00 gebyr