Under fanen Recomposed mødes komponisterne Allan Gravgaard Madsen og Morten Riis med tyske ensemble recherche.

Elitemusikerne fra ensemble recherche opfører musik af Allan Gravgaard Madsen, der arbejder med rekomposition af og med ekkoer fra fortidens mesterværker. Til koncerterne rekomponeres Allan Gravgaard Madsens musik live på den til projektet specialbyggede musikmaskine Electro Mechanical Loudspeaker Orchestra af lydkunstneren Morten Riis. 

De sammensmeltede satser fremstår på den måde som et mix af fortid, nutid og fremtid, af traditionel og eksperimenterende klassisk musik samt elektronisk musik/lydkunst. 

I koncertens anden halvdel fremfører ensemble recherche tre værker af den tyske komponist Isabel Mundry, der ligeledes arbejder med rekomposition i sine Dufay-bearbejdninger. 

STØTTEGIVERE & SAMARBEJDSPARTNERE:

Recomposed er produceret af Foreningen 458 i samarbejde med KLANG Festival og Det Jyske Musikkonservatorium.

Projektet er støttet af Augustinus Fonden, Dansk Komponistforenings Produktionspulje / KODA Kultur, Statens Kunstfonds Legatudvalg for Musik, Goethe-Institut Dänemark, Aarhus Kommunes Musikpulje, Sonning-Fonden, Dansk Solistforbund, William Demant Fonden, Det Jyske Musikkonservatorium og Aarhus Unge Tonekunstnere.

Netværk

exploring experimental music genres