Log ind / Opret

Red Lama + support

21 apr 2017 kl. 20:00 - 22 apr 2017 kl. 02:00

Pumpehuset, Studiestræde 52, 1554 København


Efter sidste års Byhaveshow, er Spot Festival-aktuelle Red Lama klar til at indtage Sort Sal med varm syrerock.

Red Lama spiller psykedelisk rock med passager fra den mangfoldige rockgenre samt masser af inspiration fra den alternative melodiske undergrundscene i Danmark. Musikken bliver skrevet i fællesskab og alle medlemmer af orkesteret bidrager med deres egen særegne individualitet sammenført af mangfoldige inspirationer, der bliver til en lang historie, der går op og ned i tempo, humør, intensitet og dynamik.

“Når vi jammer er der en uskreven regel om at lade det hele undslippe det kontrollerede og så blive ved at spille indtil vi rammer noget håndgribeligt - og så spille videre. Albummet består af syv numre – syv stykker papir foldet sammen og klippet til, så en figur fremstår – syv sange som vi alle har en stærk forbindelse til”, siger Johannes Linnet, forsanger i Red Lama.

Op til udgivelsen har gruppen udgivet singlerne 'The World Is Yours' og 'Inca'. 'Dreams Are Free' fortsætter i den samme atmosfæriske, varme og flydende lyd, men viser samtidigt gruppens alsidighed i kraft af referencer til Irans pre-revolutionære psych pionér Kourosh Yaghmaei på nummeret 'Dar Enteha' over til space-rock på nummeret 'Dalai Delay'. De to singler blev udgivet i samarbejde med kunstneren Iris Deppe, som har lavet to smukke og visuelt stærke videoer til numrene.

Billet

Salg lukket