REDANE: I samarbejde med Miljøpunkt Amager

11 nov 2019 kl. 19:00 - 21:30

Auteur Filmklub Kvarterhuset, Jemtelandsgade 3, 2300 København

Et filmklub arrangement består af en filmvisning efterfulgt af debat og Q&A med filmens instruktør. I samarbejde med Miljøpunkt Amager afholder vi i efteråret en række filmarrangementer med miljøet på dagsordenen. Til det første heraf viser vi kortfilmen ReDane og får besøg af instruktør Andreas Dalsgaard, som vil holde oplæg omkring dansk svineproduktion og nytænkning af dansk landbrug udfra sine egne erfaringer med filmen.

REDANE Andreas Dalsgaard. 2013.
ReDane viser svineproduktionens effekt på miljøet, biodiversiteten samt på betydningen for Dansk økonomi. Filmen peger på mulige løsninger og nytænkning af dansk landbrug.

ANDREAS DALSGAARD

Dalsgaard er uddannet fra Den Danske Filmskole som fiktions filminstruktør i 2009. Han har desuden studeret visuel antropologi ved Université Denis Diderot Paris VII. Dalsgaard fik sin instruktørdebut med dokumentarfilmen "Afghan Muscles" (2007). Siden har han arbejdet i dokumentarfilms genren, hans produktioner omfatter bl.a. "Bogotá Change" (2009), "The Human Scale" (2012), "Traveling with Mr. T" (2012), "Life is Sacred" (2015), " The War Show" (2016) samt "Fædre og Sønner" (2018).