spring til hovedindhold

Event afsluttet - Gik du glip af denne event?

Tjek disse håndplukkede kommende ud!For detaljer om tidligere event, bare rul ned.
Indlæser.....
 
 
Nærliggende begivenheder
Indlæser.....
 
 
Events fra samme kategori
Indlæser.....
 
 
Lignende oplevelser

ReLoad Mindful Retreat på Skjoldenæsholm Slot

Afholdt event

ReLoad Mindful Retreat på Skjoldenæsholm Slot

Fra DKK 4.950,00

Sted

Dato

29 okt 2021 kl. 15:00 - 31 okt 2021 kl. 13:30

Beskrivelse

ReLoad Mindful Retreat på Skjoldenæsholm

"Vi lever i en verden hvor pausen er blevet en ren luksus!

Derfor skal vi selv lære at skabe den!!" 

- Mette Holmbjerg, Human Leading



ReLoad Mindful Retreat er for dig der er nysgerrig på hvad mindfulness er i praksis; ligegyldigt om det er helt nyt for dig, eller du har årevis af erfaring. Det er for alle, som ønsker at udforske eget nærvær individuelt og i fællesskab.

Det handler om, at du ønsker at leve mindful i din hverdag. Du vælger derfor at ’trække stikket’, sætte 'hverdagen på pause' og sætte dig selv i fokus over 3 dage, hvor du giver dig selv ro til at lade op, giver dig selvomsorg, selvforkælelse, selvkærlighed og møder dig selv igen, så du kan navigere i din hverdag – nærværende og balanceret, som DU ønsker det!

ReLoad Mindful Retreat på smukke Skjoldenæsholm i det historiske landskab midt på Sjælland, indeholder brug af naturen så meget som muligt, fordi al forskning viser at naturen har en væsentlig effekt på os, når det gælder nærvær, ro, kreativitet og intuition . 

Over 3 dage, hvor efteråret er i fuld flor, med alle sine smukke farver, insisterende dufte og tænder behovet for at vi mennesker trækker os lidt tilbage, inviteres du til at mærke naturens kræfter, mindfulness meditation, åndedrætsøvelser, refleksionsøvelser, krop og bevægelse, let yoga, sødyp, pauser, tid alene, hygge og stilhed i fællesskab.

Vi er fx sammen i stilhed fra vi står op lørdag, til efter endt sansevandring i skoven om eftermiddagen (Jeg guider dog verbalt).

Brug af søen til mindfuldyp med guidning ud fra dit niveau er en del af ReLoad Mindful Retreatet. Brug af kolde dyp i vand, er en ældgammel tradition og indvirker på krop, sind, hjerte på flere sundheds niveauer.

Arbejdet med mindfulness foregår i praksis, men er bygger på et teoretisk og erfaringsbaseret grundlag. 

Om mig :

Jeg - Mette Holmbjerg – har specialiseret mig i at lære mennesker at tage lederskab i eget liv. Jeg har mange års erfaring som mindfulness instruktør, teaterinstruktør og efterskolelærer og anvender denne erfaring krydret med min faglige viden til dagligt, i mit arbejde som mentor i min egen virksomhed: Human Leading.

Når jeg som selvstændig mentor nænsomt guider ambitiøse og passionerede mennesker -unge som voksne - ind i nærværet, kreativiteten og den personlige passion, så handler det om at være til stede ikke i går, ikke i morgen, men lige her og nu!

For når vi som mennesker er nærværende – i både hoved, krop og hjerte - så kan vi gøre op med den ødelæggende travlhed og transformere stress til livfuldhed og derfra kan vi ’smitte’ andre.

Det er når ’kroppen husker’ de gode erfaringer, at vi kan finde tilbage til dem i en travl hverdag og vælge rigtigt.

Og hvilket sted er bedst til at skabe det rum?

Når vi vælger at ReLoade os selv...og så meget som muligt med og i naturen!

Naturen fungerer i flere sammenhænge i min mentoring som 3’ie samtalepartner.

De 3 dage vil give dig:

Ro, grounding og nærvær i både hoved, krop og hjerte!

Du vil mærke at du er genopladet, til at møde din hverdag fra integritet.

Du vil i din hverdag med de enkle guidninger jeg anvender og med regelmæssig træning af mindfulness i praksis opnå:

Mere glæde i hverdagen

Mere energi

Mere accept

Bedre relationer

Mindre stress

Du tager lederskabet hjem til dig selv og står powerfuld.

Herfra kan du give det videre også til andre.

What’s not to like!

'Du skal være nogen, for at blive til noget'! 

- Mette Holmbjerg, Human Leading


Hvad er mindfulness?

Mindfulness er en forholdemåde til både den ydre og indre verden hvor vi forholder os åbent, nysgerrig og ikke dømmende. Via kropslige øvelser – i stilhed som i bevægelse – opøves kontakten til både hoved, krop og hjerte.

Du observerer, styrker opmærksomheden, erkender, bliver bevidst, korrigerer og handler!

Mindfulness tilbyder os en direkte vej til vågenhed og nærvær og skaber en frigørelse af adgangen til sindet, til at mærke hjertet og kroppen. Ikke for ens egen skyld personligt, men for os alle sammen, så vi i en forstand kan mobilisere den fulde fornemmelse af vores væren.

Målet med mindfulnesstræning er at mærke den fysiske og mentale tilstedeværende krop.

Med et klart sind og et åbent hjerte bliver vi i stand til at foretage etiske beslutninger og handle på måder, der er til gavn for os selv og andre.

Og her ud over viser forskning at mindfulness kan styrke din mentale sundhed. Du opnår bedre koncentration, hukommelse, søvn, indlæringsevne og et langt bedre humør.

Program:

Et ReLoad Mindful Retreat på Skjoldenæsholm ser ofte ud, som nedenstående program,

…men da jeg som underviser gennem mere end 25 år, ved hvor meget gruppens dynamik og egen intuition betyder, holder jeg ’en dør åben’ til at bryde med det fastlagte program.

Det er nemlig i de øjeblikke der opstår lige nu og her, at magien og energien findes.

Og dem skal vi øve os i at mærke.

Fredag

Kl. 15.00 – 16.00 Ankomst og tjek-ind på eget værelse

Kl. 16.00 – 16.30 Velkomst

Kl. 16.30 – 17.30 Sødyp og mindful guidning

Kl. 18.00 – 19.00 Middag; sund og nærende

Kl. 19.30 – 21.00 Introduktion til meditation, Aftenmeditation og hygge

Lørdag (stilhed mellem kl. 08.00 og 16.30)

Kl. 8.00 – 9.00 Mindful Morgenmeditation

Kl. 9.00 – 10.00 Morgenmad; sund og nærende

Kl. 10.00 – 12.00 Refleksionsarbejde med mandala og visualisering

Kl. 12.00 – 13.00 Frokost; sund og nærende

Kl. 14.00 – 16.30 Sansevandring i skoven med mindfulnessøvelser

Kl. 16.30 – 17.30 Sødyp og mindful meditation

Kl. 18.00 – 19.00 Middag; sund og nærende

Kl. 19.30 – 21.00 Mindful Aftenmeditation og hygge

Søndag

Kl. 8.00 – 9.00 Mindful Morgenmeditation

Kl. 9.00 – 10.00 Morgenmad; sund og nærende

Kl. 10.00 – 12.30 Styrk dit kropssprog - med fokus på bevægelse.

Kl. 12.30 – 13.00 Frokost bestående af sandwich ’to go’

Kl. 13.00 – 13.30 Tjek-ud og på gensyn

Opholdet/indkvartering: Med overskriften ’Vær til stede i nuet’ møder du Skjoldenæsholm Slot, der
malerisk ligger på Midtsjælland blot, 50 min. fra København.
Omgivet af den smukke park, søer og skov forener slottet en lang historie med moderne faciliteter og høj kvalitet. De unikke rammer beriges af den familiære stemning man oplever i huset og den høje standard vores medarbejder og familien Bruun de Neergaard står for. På Skjoldenæsholm gives tid til fordybelse, et åndehul væk fra den travle hverdag og rum for at være til stede lige nu og her.

Køkkenets filosofi: Filosofien i køkkenet på Skjoldenæsholm er enkel - gode råvarer der behandles med respekt og ikke mindst perfektion, det er de 3 grundlæggende regler i køkkenet. Der bliver eksperimenteret og leget, for at finde de helt rigtige kombinationer i retterne.

Der gås efter lokale leverandører og køkkenet ’går selv’ rundt med næsen i haven og skoven og plukker urter, svampe og andre lækkerier. Vi laver let mad med stor smag.

Evt. allergier og andre særlige behov oplyses ved tilmelding og vi forsøger at imødegå disse.

Praktisk information:

Pris: 4950,-

(Obs. til erhverv tillægges moms)

Inkluderet i prisen:

  • 2 overnatninger i skønt enkeltværelse m. eget bad
  • Fuld forplejning med sund, lækker og enkel mad
  • Kursusmaterialer (yogamåtte, yogapude/pølle, øjenpude og tæppe + notesbog og pen)
  • Kursusprogram

Ekskl. i prisen:

  • Transport til og fra Skjoldenæsholm
  • Drikkevarer til måltiderne ud over vand


Tilmeldingsfrist: 7 dage før kursusstart eller så længe pladser haves

Minimumsantal:
ReLoad Mindful Retreat har et min. deltagerantal på 6. Evt. afmelding fra arrangørs side sker senest 1 uge før kursusstart.

Betaling: Via billetlink

Afbestillingsbetingelser:
Tilmeldingen er bindende, og depositum refunderes ikke. Du er velkommen til at overdrage din plads til en anden, hvis du bliver forhindret. ​

Rejsegarantifonden:
Dette retreat betragtes af Rejsegarantifonden som et sammensat rejseprodukt. Jeg er ikke registreret i Rejsegarantifonden, og rejsen er der ved ikke omfattet fondens dækning ved evt. konkurs.

Ønsker du mere information om retreatet eller har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Mette her: mette@humanleading.dk 

Arrangør

Tranformerende Karrierementoring uden quickfix!

Jeg hjælper karrieremennesker ud af et alt for travlt og stressfyldt liv – endegyldigt!

Når passionerede karrieremennesker er blevet ofre for perfektions- og præstationssamfundets overforbrug af de menneskelige ressourcer, så er den personlige grænse nået og så er det svært at ’finde hjem’ igen.

Jeg er din personlige mentor på den vej.

Jeg hjælper mine menteés til at opnå det resultat den enkelte ønsker og tilbyder derfor skræddersyede forløb – defineret i et tæt samarbejde.

WHO anslår, at depression bliver den største lidelse i verden inden 2030.

Derfor er min mission, at lære mennesker at tage lederskab i eget liv, for at gøre op med usund travlhed og ikke give stress, angst og depression videre til næste generation!

Jeg er dybt passioneret omkring det, at lære mennesker at forstå, at der kun er en til at bremse udviklingen – og det er dig! 

Og det motiverer mig endnu mere, når jeg kan se, at mit arbejde gør en tydelig forskel for den enkeltes livskvalitet.

Ud over arbejdet som karrierementor, tager jeg rundt i danmark med foredraget `Tag Lederskab – Du har kun et liv!’. Jeg hjælper også virksomheder i forløb, med workshops, boosts mm, med at nedbringe stressniveauet hos medarbejdere og hos ledelse.

www.HumanLeading.dk

Lokation

Skjoldenæsholm Hotel & Konferencecenter Skjoldenæsholm Hotel & Konferencecenter, Skjoldenæsvej 106, 4174 Jystrup

FAQ

  • Jeg har ikke modtaget min billet via e-mail. Hvad skal jeg gøre?

    Det første du skal gøre, er at tjekke spam, uønsket post samt reklame mappen, da vi desværre nogle gange smide derhen. Det skyldes dine billetter er sendt som vedhæftet fil og det kan betrægtes som spam af nogle systemer. Alternativt kan du altid finde dine billetter ved at logge ind på din Billetto konto, som du kan tilgå via vores app eller browser. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg ønsker at annullere min billet og modtage en refusion. Hvad skal jeg gøre?

    De fleste billetter kan desværre ikke altid refunderes. Men du er altid velkommen til at kontakte arrangøren direkte, for at se om de er villige til at acceptere din forespørgsel om en refundering. Du kan kontakte arrangøren ved at klikke på arrangør og dernæst kontakt eller besvare din ordrebekræftelse. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg har skrevet mig på ventelisten, hvad sker der nu?

    Hvis flere billetter bliver tilgængelige, vil du få besked (via e-mail) sammen med de andre som er tilmeldt ventelisten. Det er efter først-til-mølle-princippet. For mere information, læs her .

  • Hvor finder jeg linket til et online event?

    På ordrebekræftelsessiden ved genenmført køb eller på ordrebekræftelsen sendt til dig på mail. Normalt vil arrangøren af eventet oplyse dig om dette i din ordrebekræftelses email, som du modtager fra os, eller efter ordren er booket sende dig en email med de informationer du skal bruge. Du kan også læse event beskrivelsen, da de kan have oplyst det der, hvordan du får adgang til eventet. For mere information, læs her .

  • Hvad er en billetforsikring, og hvorfor skulle jeg have brug for det?

    Med billetforsikringen har du mulighed for at modtage en refusion, ved nogle uforudsete hændelser gennem ERV. For mere information, læs her .