ReLoad Mindfulretreat på Skjoldenæsholm Slot

23 apr 2021 kl. 15:00 - 25 apr 2021 kl. 13:30

RELoad Mindfulretreat på Skjoldenæsholm

"Vi lever i en verden hvor pausen er blevet en ren luksus!

Derfor skal vi selv lære at skabe den!!" - Mette Holmbjerg, Human Leading

ReLoad Mindfulretreat er for enhver der er nysgerrig på hvad mindfulness er i praksis; ligegyldigt om det er helt nyt for dig, eller du har årevis af erfaring. Det er for alle, som ønsker at udforske eget nærvær individuelt og i fællesskab.

Det handler om, at du ønsker at leve mindful i din hverdag. Du vælger derfor at ’trække stikket’, og sætte dig selv i fokus over 3 dage, give dig selv ro til at lade op, give dig selvomsorg, selvforkælelse, selvkærlighed og møde dig selv igen,så du kan navigere i din hverdag – nærværende og balanceret, som DU ønsker det!

ReLoad Mindfulretreat på smukke Skjoldenæsholm i det historiske landskab midt på Sjælland, indeholder brug af naturen så meget som muligt, om det regner, sner eller solen skinner fra en skyfri himmel. Over 3 dage er natur, mindfulness meditation, åndedrætsøvelse, refleksionsøvelse, krop og bevægelse, let yoga, pauser, tid alene, hygge og stilhed i fællesskab i fokus.

Vi er fx sammen i stilhed fra vi står op lørdag, til efter endt sansevandring i skoven om eftermiddagen (Jeg guider dog verbalt).

Brug af søen til forårsdyp med guidning ud fra dit niveau er en del af RELoad mindfulnesretreatet. Brug af kolde dyp i vand, er en ældgammel tradition og indvirker på krop, sind, hjerte på flere sundheds niveauer.

Arbejdet med mindfulness foregår i praksis, men er bygger på et teoretisk og erfaringsbaseret grundlag. 

Learning by dooing.

Om mig :

Jeg - Mette Holmbjerg – har specialiseret mig i at lære mennesker at tage lederskab i eget liv. Jeg har mange års erfaring som teaterinstruktør, mindfulness instruktør og efterskolelærer og anvender denne erfaring krydret med min faglige viden, i mit arbejde som mentor i Human Leading til dagligt.

Når jeg som selvstændig mentor nænsomt guider ambitiøse og passionerede mennesker -unge som voksne - ind i nærværet, kreativiteten og den personlige passion, så handler det om at være til stede ikke i går, ikke i morgen, men lige her og nu!

Når vi som mennesker er nærværende – i både hoved, krop og hjerte - så kan vi gøre op med den ødelæggende travlhed og transformere stress til livfuldhed og derfra kan vi ’smitte’ andre.

Det er når ’kroppen husker’ de gode erfaringer, at vi kan finde tilbage til dem i en travl hverdag og vælge rigtigt.

Og hvilket sted er bedst til at skabe det rum?

Naturen…selvfølgelig!

Denne fungerer i min mentoring som 3’ie samtalepartner.

De 3 dage vil give dig:

Ro, grounding og nærvær i både hoved, krop og hjerte!

Du vil mærke at du er genopladet, til at møde din hverdag fra integritet.

Du vil i din hverdag med de enkle guidninger jeg anvender og med regelmæssig træning af mindfulness i praksis opnå:

Mere glæde i hverdagen

Mere energi

Mere accept

Bedre relationer

Mindre stress

Du tager lederskabet hjem til dig selv og står powerfuld.

What’s not to like!

'Du skal være nogen, for at blive til noget'! - Mette Holmbjerg, Human Leading


Hvad er mindfulness?

Mindfulness er en forholdemåde til både den ydre og indre verden hvor vi forholder os åbent, nysgerrig og ikke dømmende. Via kropslige øvelser – i stilhed som i bevægelse – opøves kontakten til både hoved, krop og hjerte.

Du observerer, styrker opmærksomheden, erkender, bliver bevidst, korrigerer og handler!

Mindfulness tilbyder os en direkte vej til vågenhed og nærvær og skaber en frigørelse af adgangen til sindet, til at mærke hjertet og kroppen. Ikke for ens egen skyld personligt, men for os alle sammen, så vi i en forstand kan mobilisere den fulde fornemmelse af vores væren.

Målet med mindfulnesstræning er at mærke den fysiske og mentale tilstedeværende krop.

Med et klart sind og et åbent hjerte bliver vi i stand til at foretage etiske beslutninger og handle på måder der er til gavn for os selv og andre.

Og her ud over viser forskning at mindfulness kan styrke din mentale sundhed. Du opnår bedre koncentration, hukommelse, søvn, indlæringsevne og et langt bedre humør.

Program:

Et Mindful-reatreat på Skjoldenæsholm ser ofte ud, som nedenstående program,

…men da jeg som underviser gennem mere end 25 år, ved hvor meget gruppens dynamik og egen intuition betyder, holder jeg ’en dør åben’ til at bryde med det fastlagte program.

Det er nemlig i de øjeblikke der opstår lige nu og her, at magien og energien findes.

Og dem skal vi øve os i at mærke.

Fredag

Kl. 15.00 – 16.00 Ankomst og tjek-ind på eget værelse

Kl. 16.00 – 16.30 Velkomst

Kl. 16.30 – 18.00 Sødyp og mindful guidning

Kl. 18.00 – 19.00 Middag; sund og nærende

Kl. 19.30 – 21.00 Introduktion til meditation, Aftenmeditation og hygge

Lørdag (stilhed mellem kl. 08.00 og 16.30)

Kl. 8.00 – 9.00 Mindful Morgenmeditation

Kl. 9.00 – 10.00 Morgenmad; sund og nærende

Kl. 10.00 – 12.00 Mandala og visualisering

Kl. 12.00 – 13.00 Frokost; sund og nærende

Kl. 14.00 – 16.30 Sansevandring i skoven med mindfuløvelser

Kl. 16.30 – 18.00 Sødyp og mindful meditation

Kl. 18.00 – 19.00 Middag; sund og nærende

Kl. 19.30 – 21.00 Mindful Aftenmeditation og hygge

Søndag

Kl. 8.00 – 9.00 Mindful Morgenmeditation

Kl. 9.00 – 10.00 Morgenmad; sund og nærende

Kl. 10.00 – 12.30 Styrk dit kropssprog

Kl. 12.30 – 13.00 Frokost bestående af sandwich ’to go’

Kl. 13.00 – 13.30 Tjek-ud og på gensyn

Opholdet/indkvartering: Med overskriften ’Vær til stede i nuet’ møder du Skjoldenæsholm Slot, der
malerisk ligger på Midtsjælland blot, 50 min. fra København.
Omgivet af den smukke park, søer og skov forener slottet en lang historie med moderne faciliteter og høj kvalitet. De unikke rammer beriges af den familiære stemning man oplever i huset og den høje standard vores medarbejder og familien Bruun de Neergaard står for. På Skjoldenæsholm gives tid til fordybelse, et åndehul væk fra den travle hverdag og rum for at være til stede lige nu og her.

Køkkenets filosofi: Filosofien i køkkenet på Skjoldenæsholm er enkel - gode råvarer der behandles med respekt og ikke mindst perfektion, det er de 3 grundlæggende regler i køkkenet. Der bliver eksperimenteret og leget, for at finde de helt rigtige kombinationer i retterne.

Der gås efter lokale leverandører og køkkenet ’går selv’ rundt med næsen i haven og skoven og plukker urter, svampe og andre lækkerier. Vi laver let mad med stor smag.

Evt. allergier og andre særlige behov oplyses ved tilmelding.

Praktisk information:

Pris: 5550,-

Inkluderet i prisen:

  • Kursusprogram
  • Kursusmaterialer (måtte, ’props’, øjenpude og tæppe + notesbog og pen)
  • 2 overnatninger i skønt enkeltværelse
  • Fuld forplejning med sund, lækker og enkel mad

Ekskl. i prisen:

  • Transport til og fra Skjoldenæsholm
  • Drikkevarer til måltiderne udover vand


Tilmeldingsfrist: 21 dage før kursusstart eller så længe pladser haves

Minimumsantal:
ReLoad Mindfulretreat har et min. deltagerantal på 6. Evt. afmelding fra arrangørs side sker senest 2 uger før kursusstart.

Betaling: Via billetlink

Afbestillingsbetingelser:
Tilmeldingen er bindende, og depositum refunderes ikke. Du er velkommen til at overdrage din plads til en anden, hvis du bliver forhindret. ​

Rejsegarantifonden:
Dette retreat betragtes af Rejsegarantifonden som et sammensat rejseprodukt. Jeg er ikke registreret i Rejsegarantifonden, og rejsen er derved ikke omfattet fondens dækning ved evt. konkurs.

Ønsker du mere information om retreatet eller har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Mette her: mette@humanleading.dk

Tranformerende Karrierementoring uden quickfix!

Jeg hjælper karrieremennesker ud af et alt for travlt og stressfyldt liv – endegyldigt!

Når passionerede karrieremennesker er blevet ofre for perfektions- og præstationssamfundets overforbrug af de menneskelige ressourcer, så er den personlige grænse nået og så er det svært at ’finde hjem’ igen.

Jeg er din personlige mentor på den vej.

Jeg hjælper mine menteés til at opnå det resultat den enkelte ønsker og tilbyder derfor skræddersyede forløb – defineret i et tæt samarbejde.

WHO anslår, at depression bliver den største lidelse i verden inden 2030.

Derfor er min mission, at lære mennesker at tage lederskab i eget liv, for at gøre op med usund travlhed og ikke give stress, angst og depression videre til næste generation!

Jeg er dybt passioneret omkring det, at lære mennesker at forstå, at der kun er en til at bremse udviklingen – og det er dig! 

Og det motiverer mig endnu mere, når jeg kan se, at mit arbejde gør en tydelig forskel for den enkeltes livskvalitet.

Ud over arbejdet som karrierementor, tager jeg rundt i danmark med foredraget `Tag Lederskab – Du har kun et liv!’. Jeg hjælper også virksomheder i forløb, med workshops, boosts mm, med at nedbringe stressniveauet hos medarbejdere og hos ledelse.

www.HumanLeading.dk

Vil du se flere events?

Tilmeld dig her og modtag en række udvalgte events direkte i din indbakke