Jonathan Sievers - Requiem (uropførelse), Kantorei Sankt Petri, Børnekor Sankt Petri, Musikere fra DR SymfoniOrkestret, Sabine Bretschneider-Jochumsen - koncertmester, Oksana Lubova - sopran, Lasse Bach - bas, Jonathan Sievers - dirigent

I mit Requiem ønskede jeg at genfortolke den gamle tekst om den latinske dødsliturgi på en nutidig måde. Værkets grundtanke, er en opfattelse af døden som et fredeligt farvel til denne verden, som det for eksempel kommer til udtryk i Simeons lovsang (nunc dimitis): Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred efter dit ord: for mine øjne har set din frelser (Luk 2,29).

Denne verden i al sin skønhed, er repræsenteret af afskedstonearten Es-dur – tonearten i Beethovens klaversonate "Les Adieux", op. 81a, eller den sidste af Richard Strauss' "Vier letzte Lieder", "Im Abendrot". Rammesatserne ”Requiem aeternam” (Nr. 1), ”Lacrimosa” (Nr. 5) og ”In Paradisum” (Nr. 12) står i denne toneart og er præget af yndige melodier, ledsaget af hornkald, fuglesang og paukeslag.
Derimod symboliseres sfæren af himmelsk, paradisisk skønhed af tonearten H-dur med lån fra gregorianske melodier og lyden af harper, klokker, børnekor, høje strygere og træblæsere.

De 12 satser af Requiemet, hvis tekst indeholder mange billeder, der kalder på et umiddelbart musikalsk udtryk, bevæger sig inden for dette spændingsfelt. De vilde 16-dels løb i "Dies irae" (Nr. 3) er inspireret af den helvedesstorm, der i Dantes guddommelige komedie sender de kødelige syndere hvirvlende gennem luften. I "Recordare" (Nr. 4) minder en triosonate i overmættet barokstil for sopran- og bassolister om svundne tider. "Sanctus" (Nr. 9), englenes lovsang, er komponeret i højtidelig C-dur som modvægt til det dystre "Dies irae" i g-mol. Begge satser er skrevet for dobbeltkor – symboler for helvedes og englenes hærskarer. De to forskellige Osanna-fugaer er sprudlende og livsbekræftende og minder vagt om forbilleder fra Mozarts talrige C-dur messer.

Enkelte musikalske motiver og melodier løber gennem hele værket og skaber dermed en større sammenhæng mellem de forskellige satser. Musikken i åbningssatserne "Requiem aeterna" og "Kyrie" vender tilbage i de afsluttende satser "Agnus Dei" og "In Paradisum", i lighed med andre Requiemmer.

Med Requiemet begav jeg mig ud på en rejse gennem forskellige stilistiske og udtryksmæssige muligheder, hvor det blandede kor, børnekoret, solisterne og cirka 25 orkestermusikere, interagerer med hinanden på en række forskellige måder. Jonathan Sievers