Restaurant Godt Gemt præsentere Magnus Østergaard som Ed Sheeran & Andre hotte artister

22 sep 2019 kl. 18:00 - 21:00

Brundtlandparken 2, 6520 Toftlund

Restaurant Godt Gemt får besøg af solist  Magnus Østergaard der kommer og spiller nummer af Ed Shereean og andre hotte artister  



Magnus Østergaard kan i en alder af kun 14 år skrive både sanger, musiker, komponist og producer på sit CV. Hans musikalske inspirationskilder er mangfoldige. Han startede i Haderslev Drengekor som 9-årig og har herigennem lært en masse om noder, vokal komposition og fået klassisk stemmetræning. Samtidig tager han timer i rytmisk sang i Haderslev Musikskole og formår at kombinere teknikker og udtryk fra begge genrer, når han udfolder sig via både egne og 'lånte' numre. Det er dog ikke kun med sin sangstemme, at Magnus Østergaard er noget helt for sig selv. Han har fået klaverundervisning og har lært sig selv at spille guitar og bas - godt hjulpet på vej af YouTube og ihærdig træning. Og stærkt inspireret af et af sine store forbilleder, Ed Sheeran, kan Magnus få det til at lyde som et helt orkester, når han tager sin loop-pedal med på scenen og spiller numre som ‘Shape of You’ og ‘Happier’.

Magnus Østergaard er opvokset i et hjem med masser af musik og er blevet præsenteret for mange af de store musikere, der hurtigt har fundet vej til Magnus’ ører og hjerte - også selv om de er fra en tid, der ligger langt før, Magnus blev født. Men gode numre har ingen udløbsdato, og Magnus Østergaard har således kastet sig over numre fra både Elton John The Beatles.

I april 2019 udgav Magnus Østergaard sin første EP, ‘Attenzione’. Her har Magnus sat musik til syv digte af Erling Leick. Digtene er udpluk fra digtsamlingen ‘Attenzione’ - deraf også albummets navn. Når Magnus går på scenen med sine egne numre fra ‘Attenzione’ bliver det med en god blanding af klaver, guitar og kor kædet sammen via loop-pedalen.

Vi tilbyder en 3 retters menu til kr 199,+gebyr der er kun 30 pladser pr aften