RESTAURANT LUNDEN X RESTAURANT LOLA

14 sep 2019 kl. 11:30 - 13:30

Lundtoftegade 67, 2200 København

Med en gruppe engagerede beboere fra Lundtoftegade, og Restaurant Lola i baghånden, er RESTAURANT LUNDEN skabt.

Formålet er simpelt - Lundtoftegade skal fyldes med liv og glæde over et fælles måltid, og naboer fra København inviteres ind.

Lundtoftegade er sammensat af forskellige kulturer. Alle bidrager til at skabe et måltid, hvor verdens mad smages, lavet af beboerne selv. Lundtoftegades sensommerfest er rammen. Der bliver dækket op med langborde på den overdækkede parkeringsplads, og pyntet med blomster. Der vil være god stemning, og gamle fortællinger fra området, når vi sammen sætter os til bords - skal du spise med?

Restaurant Lola er sat i verden med formålet om at få flere i arbejde eller beskæftigelse med køkkenet som afsæt. Restaurant Lola er en virksomhed med socialt ansvar, og med køkkenet som omdrejningspunktet. Vi kalder det en social kulinarisk platform.

AKB København, Lundtoftegade er sat i verden med formålet om at have gode billige boliger til almindelige mennesker i København. AKB Lundtoftegade tager som alment boligområde et stort socialt ansvar og huser 1562 beboere fra alle verdens hjørner. Det vil vi gerne vise frem. Vi kalder det - Det gode liv i Lundtoftegade.

Lundtoftegades Sensommerfest er en dag i festens tegn hvor frivillige foreninger og beboere i Lundtoftegade skaber rammen om en fælles fest. Det er først og fremmest en fest af og til beboerne, men også en fest hvor resten af byen inviteres indenfor.

OBS: Arrangementet er non-profit og underskuddet betales af beboerne i Lundtoftegade.