spring til hovedindhold

Event afsluttet - Gik du glip af denne event?

Tjek disse håndplukkede kommende ud!For detaljer om tidligere event, bare rul ned.
Indlæser.....
 
 
Nærliggende begivenheder
Indlæser.....
 
 
Events fra samme kategori
Indlæser.....
 
 
Lignende oplevelser

REVIVAL mandeweekend: Din nye vej

Afholdt event

REVIVAL mandeweekend: Din nye vej

Fra DKK 2.495,00

Sted

Dato

23 okt 2020 kl. 15:00 - 25 okt 2020 kl. 15:00

Beskrivelse

Første REVIVAL i januar var en intens succes:

7 modige mænd drog op i den svenske skov.
Her er lidt af, hvad de tog med sig hjem:

► "Jeg er fuldstændig flyvende og jeg har fortalt om kurset til nærmest alle jeg har mødt de seneste dage, det var så fucking fedt, jeg har slet ikke fået fordøjet alle de indtryk endnu."

► "Jeg skrev i søndags at det har været den fedeste weekend jeg har haft i lang tid, men som der er gået lidt mere tid, så må jeg bare sige, at jeg tror, det er den fedeste weekend ever!"

► "REVIVAL var selvopfattelsesudvidende, frygtovervindende og noget af det bedste jeg har gjort for mig selv."

► "Det vigtigste, jeg har lærte på REVIVAL er, at frygten for, hvad der må komme, kun er egoets forsvarsmekanisme, der nemt kan overgås ved at trække vejret rigtigt og dyrke personlig udvikling."


---
► 𝗗𝘂 𝗿𝘂𝗺𝗺𝗲𝗿 𝗮𝗹𝗹𝗲 𝗺𝘂𝗹𝗶𝗴𝗵𝗲𝗱𝗲𝗿 for at leve dit liv stærkt.

Et liv, som giver mening for dig.
Et liv, hvor du står stærkt og godt i dig selv.
Et liv, som når du ligger på dødslejet og ser tilbage, vil give dig tanken: “Det gjorde jeg sgu godt!”

Et liv, hvor din kvinde vil tiltrækkes af dig automatisk og uden du skal gøre noget - fordi din grund-udstråling er stærk, maskulin og velfunderet dybt indefra dig selv.

Men alt for mange af os har for travlt med job, penge, social status, halv-kedelige sexliv, mobiltelefonen og en hverdag som ikke rigtigt giver grundlæggende mening.

► 𝗗𝗲𝘁 𝗸𝗮𝗻 𝗱𝗲𝗻 𝗵𝗲𝗿 𝘄𝗲𝗲𝗸𝗲𝗻𝗱 æ𝗻𝗱𝗿𝗲 𝗽𝗮̊.

Den er selvfølgelig ikke et kvik-fix.
Men den er starten på en rejse, som hurtigt vil tage dig steder hen, du ikke har været før.

Du vil lære teknikker til at fokusere.
Du vil komme i tæt kontakt med din stærke krop og dit stærke sind.
Du vil opleve et maskulint fællesskab, som REVIVER din egen maskulinitet.

---

► “𝗗𝗮 𝗷𝗲𝗴 𝗳ø𝗿𝘀𝘁𝗲 𝗴𝗮𝗻𝗴 𝗯𝗹𝗲𝘃 𝗶𝗻𝘃𝗶𝘁𝗲𝗿𝗲𝘁 𝘁𝗶𝗹 𝗮𝘁 𝗯𝗮𝗱𝗲 𝗶 𝗲𝘁 𝗶𝘀𝗯𝗮𝗱, troede jeg ikke på, at jeg kunne. Det lå så fjernt for mig, at jeg kun gjorde det, fordi de andre gjorde og jeg ikke ville være ham, som ikke turde.

Og jeg endte ikke bare med at sidde i isbadet i mere end ét minut.
Jeg fik også kontrol over min vejrtrækning og endte med at kunne nyde det.

Bagefter tænkte jeg, at hvis jeg kunne det her, som var så utænkeligt for mig at udføre, gad vide, hvilke andre områder i mit liv, jeg så også holder mig tilbage, fordi jeg tror, at jeg ikke kan…”

Citat, Anders Witzel, MandeMentor, lifecoach og parterapeut.

---

► 𝗗𝗲𝘁 𝗵𝗲𝗿 𝗸𝗼𝗺𝗺𝗲𝗿 𝗱𝘂 𝘁𝗶𝗹 𝗮𝘁 𝗼𝗽𝗹𝗲𝘃𝗲:

- At træne din vejrtrækningskontrol

- At ‘bade’ i meget koldt vand i længere tid, end du kan begribe

- At dykke ned i din egen maskulinitet og blive klog på, hvordan du kan levet et liv som bedre mand

- At genvinde varmen med kropsøvelser (og uden at bruge tøj eller tæpper)

- At samtale med og lære af ligesindede mænd, som vil leve meningsfulde liv

► 𝗦𝗮̊𝗱𝗮𝗻 𝗳𝗼𝗿𝗲𝗴𝗮̊𝗿 𝗱𝗲𝘁
Vi skal bo i en primitiv, svensk ødegård, som ligger helt uforstyrret langt inde i den smålandske skov.

Her vil vi lave mad på bål, sove, samtale, hygge og nyde stilheden.

(Men vi skal ikke slå kaniner ihjel eller danse nøgne rundt).

Undervejs gennemfører vi fælles samtaler, som skaber et intenst, maskulint fællesskab, du ikke har oplevet før.

Jeg faciliterer samtaler og øvelser, så du får det maksimale bytte af dine og de andres refleksioner.

Vi bruger varmen, kulden og åndedræts-kontrollen til at gå dybt i os selv - med en intens kropskontakt som base.

► 𝗗𝗲𝘁 𝗵𝗲𝗿 𝗯𝗹𝗶𝘃𝗲𝗿 𝗱𝗶𝘁 𝗿𝗲𝘀𝘂𝗹𝘁𝗮𝘁
I fællesskab reviver vi din maskulinitet. For du ER allerede maskulin - den her weekend vil blot sætte din maskulinitet fri på en ny måde.

Du får kropskontakten og kropskontrollen tilbage, som det er meningen fra naturens hånd, at du skal have den.

Og så sætter metoderne gang i en række fysiologiske og psykologiske optimeringsprocesser. Processer som videnskaben lige nu undersøger, fordi det ser ud til at kunne optimere din sundhed, afhjælpe psykiske og fysiske sygdomme og i det hele taget forbedre din styrke på alle planer.

Du bliver ikke født på ny, men du vil opleve, at din krop, selvopfattelse og maskulinitet gennemgår en REVIVAL.

Det lyder langhåret - men det er det ikke.

Du behøver ikke engang tro på, at processen virker, for du vil opnå effekten uanset om, du tror på det eller ej.


► 𝗔𝗹𝘁 𝗱𝗲𝘁 𝗽𝗿𝗮𝗸𝘁𝗶𝘀𝗸𝗲
Vi skal bo på en primitiv ødegård uden indlagt vand eller strøm.

Vi køber ind til noget fælles mad - som vi tilbereder i fællesskab over bål eller brændekomfur.

Varmen får vi fra det åbne ildsted i huset - og lyset kommer fra petroleumslamper og stearinlys.

Du skal medbringe en sovepose og lunt tøj. Lidt ligesom, hvis du skal på campingtur. Vi overnatter i almindelige senge og på madrasser på gulvet i huset, som er 100 kvadratmeter stort, fordelt på 3 rum, så vi bliver 2-4 personer i hvert rum (sovesals-agtigt).

Transporten skal du selv stå for, men vi hjælper med at ordne samkørsel, så dem, der ønsker det, kan køre med nogle af de andre.

Køreturen tager 3 timer fra København, der er ca. 300 km derop.


► 𝗠ø𝗱 𝗱𝗶𝗻𝗲 𝘂𝗻𝗱𝗲𝗿𝘃𝗶𝘀𝗲𝗿:

𝗔𝗻𝗱𝗲𝗿𝘀 𝗪𝗶𝘁𝘇𝗲𝗹
Anders har en mission om at revive mænd, deres maskulinitet og fokus på at stå godt i sig selv. Han er på ingen måde Carl Mar-agtig men har derimod fokus på de indre processer, kroppen og den ‘rene’ maskulinitet.

Han bruger samtaler som har fokus på at afmontere pleaser-rollen og erstatte den med en moderne, maskulin udgave af den klassiske gentleman. På den måde hjælper han dig til at skifte retning mod et liv med mere mening og tilfredshed.

Processen handler IKKE om at puste sig op over for kvinder, men derimod at lære at stå så godt i dig selv, at andre mennesker, kan læne sig op af din styrke uden du vælter.

Anders er lifecoach, parterapeut og MandeMentor og har beskæftiget sig med personlig udvikling professionelt og privat i mere end 15 år.

Du kan læse mere om Anders på www.mandementor.dk

Anders er desuden B.Sc. Idræt fra Københavns Universitet.
Han har arbejdet som personlig træner og træningscoach i 7 år - og haft tusindvis af klienter gennem forløb.

► 𝗣𝗿𝗶𝘀 𝗼𝗴 𝘁𝗶𝗹𝗺𝗲𝗹𝗱𝗶𝗻𝗴
Weekendopholdet koster kr. 2495,-

Dertil skal du regne lidt udgifter til transport og mad, men da vi forsøger at ordne samkørsel og fællesspisning er det små beløb.

Der er plads til maksimalt 10 mand på holdet.

Tilmelding sker ved, at du køber din plads via billetlinket øverst på eventet eller klikker på:

Hvis du også tilmelder dig eventet her på Facebook, vil du løbende få inspiration og nye artikler om området.

Jeg glæder mig til at møde dig, mand!
𝗛𝗶𝗹𝘀𝗲𝗻 𝗔𝗻𝗱𝗲𝗿𝘀, MandeMentor.

P.S. Husk at købe din billet på billetnet.
Det er ikke nok at tilmelde sig her på Facebook.

Arrangør

Lokation

Sandvik Sandvik, Värnamo, Värnamo

FAQ

  • Jeg har ikke modtaget min billet via e-mail. Hvad skal jeg gøre?

    Det første du skal gøre, er at tjekke spam, uønsket post samt reklame mappen, da vi desværre nogle gange smide derhen. Det skyldes dine billetter er sendt som vedhæftet fil og det kan betrægtes som spam af nogle systemer. Alternativt kan du altid finde dine billetter ved at logge ind på din Billetto konto, som du kan tilgå via vores app eller browser. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg ønsker at annullere min billet og modtage en refusion. Hvad skal jeg gøre?

    De fleste billetter kan desværre ikke altid refunderes. Men du er altid velkommen til at kontakte arrangøren direkte, for at se om de er villige til at acceptere din forespørgsel om en refundering. Du kan kontakte arrangøren ved at klikke på arrangør og dernæst kontakt eller besvare din ordrebekræftelse. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg har skrevet mig på ventelisten, hvad sker der nu?

    Hvis flere billetter bliver tilgængelige, vil du få besked (via e-mail) sammen med de andre som er tilmeldt ventelisten. Det er efter først-til-mølle-princippet. For mere information, læs her .

  • Hvor finder jeg linket til et online event?

    På ordrebekræftelsessiden ved genenmført køb eller på ordrebekræftelsen sendt til dig på mail. Normalt vil arrangøren af eventet oplyse dig om dette i din ordrebekræftelses email, som du modtager fra os, eller efter ordren er booket sende dig en email med de informationer du skal bruge. Du kan også læse event beskrivelsen, da de kan have oplyst det der, hvordan du får adgang til eventet. For mere information, læs her .

  • Hvad er en billetforsikring, og hvorfor skulle jeg have brug for det?

    Med billetforsikringen har du mulighed for at modtage en refusion, ved nogle uforudsete hændelser gennem ERV. For mere information, læs her .