Rewilding. En samtale om at kuratere naturen
Rewilding. En samtale om at kuratere naturen
Fra DKK 30,00
Sted
Dato
Tags
Beskrivelse
Rewilding. En samtale om at kuratere naturen
Torsdag den 2. maj kl. 17-18.30
Menneskets aftryk på naturen kan ikke undervurderes. Dyrearter uddør i hidtil uset hast, og vild natur er et særsyn i Danmark. Men kan vi bremse udviklingen?
Mød præsident for Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding og professor i makroøkologi Jens-Christian Svenning i en samtale om rewilding, såkaldt genforvildning af naturen.
Med rewilding sigtes der mod at bevare og genoprette områder med vild natur blandt andet ved at genintroducere udvalgte dyrearter. Rewilding har en positiv effekt på biodiversitetskrisen og meget tyder på, at den mere vilde natur også kan hjælpe på klimakrisen.
Men hvordan finder man balancen mellem at tilrettelægge genforvildningen og at slippe kontrollen over processen? Og hvilken rolle spiller de store dyr? Hvordan kuraterer man naturen?
Klimajournalist Nina Bendixen leder samtalen, som afholdes i anledningen af Glyptotekets særudstilling ‘Efter naturen – Josefine Klougart genlæser Glyptotekets malerier’. Udstillingen kan opleves enten før eller efter samtalen.
Glyptotekets direktør Gertrud Hvidberg-Hansen byder velkommen og introducerer udstillingen.
Arrangementet er et samarbejde mellem Danmarks Naturfredningsforening, Glyptoteket og Carlsbergfondet.
Pris fra 30 kr.
Om Jens-Christian Svenning
Jens-Christian Svenning er professor i makroøkologi og centerleder på Aarhus Universitet, hvor han forsker i biodiversitet og økosystemer og hvordan disse bliver påvirket af mennesker og klimaændringer. Jens-Christian Svenning er desuden optaget af, hvordan vi bedst laver naturbeskyttelse og -genopretning og har i denne forbindelse arbejdet med metoder til genopretning af vild natur, der skal komme både klimaet og økosystemerne til gode.
Om Maria Reumert Gjerding
Maria Reumert Gjerding er uddannet miljøplanlægger og tog drømmen om et grønnere samfund med ind på Christiansborg som folketingsmedlem og ordfører for bl.a. miljø, klima, landbrug og grøn omstilling. I dag er hun præsident i Danmarks største grønne organisation, Danmarks Naturfredningsforening og forperson i Tænketanken Hav. Her fortsætter hun arbejdet for mere natur og biodiversitet, et renere miljø og at der tages hånd om klimakrisen.
Om udstillingen
I ’Efter naturen’ dykker Josefine Klougart ned i menneskets forhold til naturen set gennem kunstens prisme. Naturen, som vi kendte den, eksisterer ikke længere. Gennem kunsten udforsker hun dens skønhed og forsvinden i vores moderne virkelighed.
Udstilling og tekst er tæt forbundne og udfoldes i syv ”kapitler”. Kunstværkerne maler et billede af den periode, hvor industrialiseringens påvirkning af klimaet blev afgørende. Udstillingen tæller mesterværker fra Glyptotekets samling af franske malere som blandt andre Edgar Degas, Paul Cézanne, Paul Gauguin og Henri Rousseau samt danske malere som Christen Købke, Christoffer Wilhelm Eckersberg og Johan Thomas Lundbye.
Læs mere om udstillingen her.
Pris og billetter
Årskortholder: 30 kr.
Voksen: 145 kr.
Medlemmer af Danmarks Naturfredningsforening (medbring bevis): 115 kr.
Under 27/studerende med gyldigt studiekort: 115 kr.
Under 18 år: 30 kr.
Billetten inkluderer entrébillet til museet hele dagen, så du kan opleve museets samlinger ifm. arrangementet. I Picnic kan du spise dejlig aftensmad eller nyde et glas. Husk at reservere bord her.
Billetter købes via Billetto.
Billetter refunderes ikke, men må gerne gives videre.
Køb årskort og opnå rabat på mange andre arrangementer samt i Glyptotekets butik og café. Læs mere og køb årskort her.
Medlemmer af Danmarks Naturfredningsforening tilbydes på aftenen 10 % rabat på essayet ’Efter naturen’ af Josefine Klougart.
Tilmeld dig Glyptotekets nyhedsbrev her.
Tak
Udstilling og essay er generøst støttet af Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Dansk Tennisfond, Arne V. Schleschs Fond, Landsdommer V. Gieses Legat og Nikolai og Felix Fonden.
Arrangør
Ny Carlsberg Glyptotek is an art museum of international stature in the centre of Copenhagen. The Glyptotek houses over 10,000 works of art, from the Mediterranean cradle of Western culture to the Danish and French art from the 19th and 20th centuries.
Lokation
Ny Carlsberg Glyptotek, Dantes Plads 7, 1556 København
FAQ
-
Jeg har ikke modtaget min billet via e-mail. Hvad skal jeg gøre?
Det første du skal gøre, er at tjekke spam, uønsket post samt reklame mappen, da vi desværre nogle gange smide derhen. Det skyldes dine billetter er sendt som vedhæftet fil og det kan betrægtes som spam af nogle systemer. Alternativt kan du altid finde dine billetter ved at logge ind på din Billetto konto, som du kan tilgå via vores app eller browser. For mere hjælp, læs her .
-
Jeg ønsker at annullere min billet og modtage en refusion. Hvad skal jeg gøre?
De fleste billetter kan desværre ikke altid refunderes. Men du er altid velkommen til at kontakte arrangøren direkte, for at se om de er villige til at acceptere din forespørgsel om en refundering. Du kan kontakte arrangøren ved at klikke på arrangør og dernæst kontakt eller besvare din ordrebekræftelse. For mere hjælp, læs her .
-
Jeg har skrevet mig på ventelisten, hvad sker der nu?
Hvis flere billetter bliver tilgængelige, vil du få besked (via e-mail) sammen med de andre som er tilmeldt ventelisten. Det er efter først-til-mølle-princippet. For mere information, læs her .
-
Hvor finder jeg linket til et online event?
På ordrebekræftelsessiden ved genenmført køb eller på ordrebekræftelsen sendt til dig på mail. Normalt vil arrangøren af eventet oplyse dig om dette i din ordrebekræftelses email, som du modtager fra os, eller efter ordren er booket sende dig en email med de informationer du skal bruge. Du kan også læse event beskrivelsen, da de kan have oplyst det der, hvordan du får adgang til eventet. For mere information, læs her .
-
Hvad er en billetforsikring, og hvorfor skulle jeg have brug for det?
Med billetforsikringen har du mulighed for at modtage en refusion, ved nogle uforudsete hændelser gennem ERV. For mere information, læs her .
Rewilding. En samtale om at kuratere naturen
Fra DKK 30,00