Romersk fødselsdag for Bertel Thorvaldsen

08 mar 2022 kl. 15:00 - 17:00
Super arrangør
Billetter DKK 125,00
Billetter DKK 125,00

Sidste år fejredes Bertel Thorvaldsens 250 års fødselsdag i november. Men for 225 år siden blev han født på ny, for der kom han til Rom d. 8.3. 1797, og siden fejrede han dagen som sin Romerske fødselsdag.

Siden blev han kæmpen blandt de danske kunstnere, med en stor betydning for yngre generationer gennem sine venskaber og forbindelser. På fødselsdagsturen møder vi Thorvaldsen som både den unge kunstner på vej, og som det store forbillede og fejrede geni.

Vi starter turen i Charlottenborg - Kunstakademiet - og står snart derfra med ham ud på den store rejse, til Rom, hvor alle veje fører, til kunstens tinde og hjem til Danmark, som den største blandt ligemænd.

Vores tur kommer omkring det Kongelige Teater, Universitetet, Domkirken og Domhuset, og det giver guiden Jane Isabella Engelund lejlighed til at fortælle om Thorvaldsen i forhold til kunst, lærdom, religion og magt. Han var en tænksom kunstner, der kunne begå sig med de største tanker og den absolutte elite.

Men selvom Bertel Thorvalsen kan stå som et monument i marmor, var han også et menneske i kød og blod, der kunne græde over H.C. Andersens oplæsninger og blive stærkt bedugget ved våde udflugter fra Rom. Den flotte mand havde også kærlighedsaffærer og hjertesorger.

Vi ser på København i en tid, hvor Hovedstaden også drømte hedt om Roma. Den slutter ved Thorvaldsens Museum.

Undervejs varmer vi os med nogle dråber fra Italien.

Profile picture
Byvandring Nu
Byvandring.nu byder på rundvisninger, cykelture og anden udendørs fortælling i København og omegn, med ca. 20 guider koordineret af Paul Hartvigson. Se hele udbuddet på www.byvandring.nu, hvor du kan få oprettet byvandringer og booke private ture.
Vil du se flere events?

Tilmeld dig her og modtag en række udvalgte events direkte i din indbakke