Romskole

08 sep 2018 kl. 10:00 - 15:00

GetSpirits Distillery, Ringstedvej 73, 4000 Roskilde


Romskole på GetSpirits Distillery

Destillatør for en dag..

På Romskolen vil du blive ført gennem Romproduktion fra A til Å. Du vil lære om ”grundstoffet” nemlig sukkerrørsmelassen som al rom er lavet af. Dernæst vil vi gennemgå gæringsprocessen, prøve at lave en Brix måling, smage på både den rå melasse og den færdige ”mash” som vi skal destillere.

Vi gennemgår destilleringsprocessen; hvad betyder det når man bruger udtrykkene ”hoved, hjerte og hale”, og følger destilleringen hele vejen til afslutning, hvorefter du tapper din egen 500 ml frisk destillerede hvide rom samt sætter label på.

Hvilke regler gælder for rom og hvilke romtyper findes?

Undervejs byder vi på en let brunch, kaffe og te ad libitum og selvfølgelig også smagsprøver på vores egen rom.

Vi vil også fortælle vores historie; hvordan man finder på at åbne et destilleri samt om vejen hertil.

Små justeringer af programmet kan forekomme.

Varighed: 4-5 timer

Vi anbefaler at medbringe en varm trøje da vi er nødt til at lufte grundigt ud i starten af destilleringen.

På gensyn til en hyggelig dag i destilleriet..

Billet

Salg lukket