Romsmagning i København med Smagning.com

26 feb 2020 kl. 18:00 - 21:00

Restaurant Romarin, Ryesgade 90, 2100 København

Sukker og rom har i århundreder haft betydning for hvordan verden har udviklet sig. Krige er blevet udkæmpet og enorme formuer skabt og tabt. Så der er ikke noget at sige til at rom, med dens fascinerende historie, tryllebinder publikum på vores romsmagninger. Hør om forskellige romtraditioner, og oplev hvor stor smagen kan variere fra rom til rom. Vi skal gennem denne fremragende menu (forbehold for ændringer):

  • Caribbean Solera Sweet Rum – den sødeste variant i Smagning.com's portefølje af rom. Klassisk solera rom med en vanedannende sødme!
  • Plantation Barbados 20th Anniversary – den mest solgte rom fra Plantation serien - med rigtig god grund!
  • Guatemala XO – fantastisk klassisk rom fra Guatemala med finish på Pineau des Charentes fade!
  • Panama 12 år – afsluttet på cognacfade og derefter afrundet på fade fra Arran i Skotland. En kombination af fade der giver stor kompleksitet!
  • Panama Vintage 2006 – endnu en Panamarom, afsluttet på cognacfade og fade fra det danske whiskydestilleri i Stauning, der efterhånden har fået kultstatus!
  • Barbados XO – afsluttet på cognacfade og fade fra det svenske destilleri Mackmyra. En værdig afslutning på en god romsmagning!

Vi starter med lidt af Restaurant Romarins lækre mad, så vi ikke smager på tom mave. Drikkevarer efter eget valg til maden kan tilkøbes på stedet.