ROMSMAGNING I ODENSE: RON QUORHUM MASTER CLASS

15 mar 2018 kl. 19:00 - 21:00

Teater 95b, Vestergade 95B, 5000 Odense


ROMSMAGNING: RON QUORHUM MASTER CLASS INKL. TRE NYE AFTAPNINGER

Velkommen til danmarkspremieren på tre nye aftapninger i Ron Quorhum-serien.

Deltag i denne eksklusive romsmagning på Teater 95b med Mads Heitmann fra Romhatten. Mads er forfatter på "Rombogen - Opdag de Gyldne Dråber" og anmelder på Romhatten.dk.

Vi er glade for at kunne invitere dig til en eksklusiv rom-premiere på hele tre nye udgaver i Ron Quorhum-serien. Vi afholder denne romsmagning i Aarhus, Aalborg, Odense og København.

Tre nye udgaver af Ron Quorhum 30 Aniversario tilslutter sig nu den populære romserie, og dem (inkl. de originale udgaver i serien) har du mulighed for at smage på vores Master Classes rundt omkring i landet.

Programmet til smagningen indeholder alle syv udgaver af Ron Quorhum:

  • Ron Quorhum 12 Solera 40%
  • Ron Quorhum 15 Solera 40%
  • Ron Quorhum 23 Solera 40%
  • Ron Quorhum 30 Aniversario 40%
  • Ron Quorhum 30 Aniversario Oporto Finish 40% (NYHED)
  • Ron Quorhum 30 Aniversario Travel Retail 42%
  • Ron Quorhum 30 Aniversario Cask Strength 50,2% (NYHED)

Mads Heitmann fra Romhatten.dk vil under arrangementet give en introduktion til rom, produktion heraf samt gå i dybden med Oliver & Oliver Rums og deres produktion af Ron Quorhum. Under smagningen skal vi også prøve at smage sukkerrørsmelasse. Selve romsmagningen har et foredragsformat, så det eneste du selv skal gøre er at læne dig tilbage og nyde rommen, præsentationen af de syv forskellige aftapninger samt fortællinger fra Caribien. Alle syv rom er i den sødere ende af romspektret.

Efter smagningen vil man naturligvis have mulighed for at købe de smagte rom til fordelagtige priser samt en signeret udgave af ”Rombogen – Opdag de gyldne dråber”.

Vi glæder os til at se dig til en hyggelig aften i rommens tegn.

Romsmagning kl. 19-21

Salg lukket