ROSSINIS GÅS - Italiensk operamiddag

Stengade 51, 3000 Helsingør
28 maj 2021 kl. 18:00 - 22:30
Super arrangør
Billetter DKK 695,00
Billetter DKK 695,00

Italiensk operamiddag

Man siger at Rossini har grædt tre gange i sit liv: da Barberen i Sevilla blev en fiasco, da hans mor døde, og den dag han tabte en stegt gås i floden. Rossini havde en stor passion for gourmetmad og endte med at vie sit liv til kokkekunsten – der på mange måder har meget til fælles med opera.

Vi slutter sæsonen af med en intim og festlig operamiddag for Kammeroperaens medlemmer. Her vil restauratør Walther Zinck fra Skydeselskabet på den anden side af Stengade tilberede en 3-retters menu tilberedt af råvarer fra lokale producenter. Mellem retterne underholder Kammeroperaens kunstneriske team med de bedste napolitanske sange og operahits. Vi glæder os til denne stemningsfulde aften med noget for alle sanser og håber at det vil blive en ny tradition i Kammeroperaen.


Medvirkende

SOPRAN  Camilla Illeborg

TENOR  Niels Jørgen Riis

BARYTON  Guido Paevatalu

KAPELMESTER   Leif Greibe


Billetter

Entré for operamiddagen: 695 kr (kun for medlemmer)

Vin og sodavand er ikke inkluderet i prisen, men kan købes i Sweet Image baren. Billetter købes via billetto.dk. Billetter kan også købes i Sweet Image Huset på Stjernegade 10 i Helsingør.


Bliv medlem

Medlemmer får rabat på opera- og koncertbilletter; har adgang til medlemsarrangementerne; og modtager foreningens nyhedsmail.

Prisen for medlemskab er 100 kr. pr. sæson. Ønsker du at blive medlem, skal du skrive til info@kammeropera.dk.


Helsingør Teaterhus

Stengade 51

3000 Helsingør

Teaterhuset ligger midt på gågaden 3 minutters gang fra stationen.

Dørene til Teaterhuset åbner en halv time før operamiddagen.


www.kammeropera.dk

Profile picture
Helsingør Kammeropera
Helsingør Kammeropera er en forening der i tæt samarbejde med guidOpera producerer intime operaforestillinger til det gamle charmerende Helsingør Teaterhus midt i Helsingør by. www.kammeropera.dk
eventet sluttede

ROSSINIS GÅS - Italiensk operamiddag

Se detaljer
Vil du se flere events?

Tilmeld dig her og modtag en række udvalgte events direkte i din indbakke