Rundt om en by

Viborgvej 2, 8000 Aarhus
07 nov 2020 kl. 11:00 - 11:30
Billetter DKK 25,00
Billetter DKK 25,00

Kom og overvær en indholdsrig og underholdende samtale om Aarhus mellem chefredaktør for Trap Danmark, Niels Elers Koch (født og opvokset i Aarhus), Trap-ambassadør Jeanette Varberg og stadsarkivar i Aarhus Kommune Søren Bitsch Christensen, der har været konsulent og bidragyder til udgivelsen Trap Danmark: Aarhus. Samtalen er modereret af P1-vært Tore Leifer.

Trap Danmark 6. udgave beskriver i disse år alle kommuners natur og landskab, historie, kultur, byer, samfund og erhvervsliv i et omfattende topografisk værk skrevet af fagfolk. I foråret 2020 udkom Trap Danmark: Aarhus der udgør bind 12 i det 34-binds store bogværk.

Om udgivelsen:

Trap Danmark 6. udgave, bind 12 giver en omfattende og rigt illustreret, stedsspecifik viden om Aarhus Kommune. I alt har 189 forskere og eksperter bidraget med viden til denne bog om det væsentligste fra Lillering til Gammel Løgten og fra Mejlby til Hvilsted.

Få indsigt i alt fra Moesgaard, Malmros og Marselisborg til festugen, filmbyen og oldtidsfund i Århus Bugt. Bliv klogere på Lars Larsen og Salling Group, og læs om de små, grønne og højtkvækkende løvfrøer i den sydlige del af kommunen. Få indblik i de tre gravlagte personer fra Borum Eshøj, se de første pølsevogne fra Børnenes Kontor, og tag med til kamp med AGF eller til dans hos Bora Bora. Den Gamle By og Aarhus Domkirke er naturligvis også med, ligesom universitetet, letbanen, NorthSide og SPOT Festival har fået plads. Læs desuden om Gellerupplanen, ARoS Aarhus Kunstmuseum og havnens transformation – og træk på smilebåndet over 1970’ernes Århushistorier. Trap Danmark har det væsentligste med. Fra det mest almindelige til det mest specielle.

Opdag Danmark – med Trap.

Vil du se flere events?

Tilmeld dig her og modtag en række udvalgte events direkte i din indbakke