Rundvisning i Botanisk Have

25 aug 2019 kl. 16:30 - 18:00

Botanisk Have, Gothersgade 128, 1123 København K

Oplev Botanisk Have på en guidet tur rundt til Danmarks største videnskabelige samling af planter fra hele verden – heriblandt arter, som enten er truede eller udryddede i naturen. På rundvisningen kommer vi både rundt udendørs i den romantiske have samt ind i væksthusene og det berømte victorianske Palmehus fra 1874. Ruten afstemmes efter årstiden og dagens vejr.

Dagens tema: Botanik i glasset – planterne du drikker
På denne rundvisning kigger vi nærmere på botanikken i alt det, vi drikker. Bag (næsten) enhver god drik gemmer der sig nemlig en eller flere planter.

Om Botanisk Have – et levende museum

Botanisk Have er et grønt åndehul i hjertet af København, som inviterer til fordybelse i naturens verden. Botanisk Have er anlagt i 1874 efter haveplan fra Landskabsgartner H.A. Flindt og siden renoveret i 2012 af Landskabsarkitekt Jens Hendeliowitz, der bl.a. er kendt for istandsættelserne af slotshaverne ved Fredensborg og Frederiksborg samt Kongens Have i København.

Den gamle have er en del af Statens Naturhistoriske Museum og adskiller sig markant fra andre parker i storbyen ved at være et levende museum med forskning, formidling, undervisning og naturbevarelse som hovedopgaver.

Datoer for rundvisning

Der er rundvisning hver uge (skiftevis tirsdag og onsdag) samt sidste søndag i måneden. I december er der rundvisning hver søndag.

Tryk på knappen ”Find billetter” i boksen til højre og book din billet

Rundvisninger med et særligt tema

Søndag d. 25/8 16.30: 'Botanik i glasset – planterne du drikker'
Onsdag d. 4/9 16.30: 'Botanik i ølbrygning'
Tirsdag d. 24/9 16.30: 'Klodens planter under glas – bevarelse af planteliv'
Tirsdag d. 22/10 16.30: 'Kødædende planter og ådselsplanter'
Onsdag d. 30/10 16.30: 'Halloween special: Heksens plante-bryg'
Tirsdag d. 19/11 16.30: 'Planternes ekstreme tilpasninger'
Søndag d. 1/12 15.00: 'Alverdens jule-krydderier og -frugter'
Søndag d. 8/12 15.00: 'Alverdens jule-krydderier og -frugter'
Søndag d. 15/12 15.00: 'Alverdens jule-krydderier og -frugter'
Søndag d. 22/12 15.00: 'Alverdens jule-krydderier og -frugter'

Praktisk information

Varighed: 1½ time.
Antal: Der kan være op til 25 deltagere på en rundvisning.
Mødested: Hovedindgangen til Botanisk Have ved Nørreport Station (Gothersgade 128) på pladsen foran Botanisk Haves butik. Rundvisningen starter til tiden. Man kan ikke tilgå rundvisningen efter afgang. Billetten skal fremvises ved fremmøde.

NB. Det er ikke muligt at bytte eller refundere billetter til rundvisningen.

Kørestolsbrugere kan godt være med på rundvisningerne i Botanisk Have. Da ikke alle væksthuse i haven er egnede til kørestole, beder vi kørestolsbrugere om at sende en mail til rundvisning@snm.ku.dk og oplyse om, hvilken dato man deltager, så vores rundvisere kan tage hensyn til dette ved planlægning af ruten.

Kontakt:
Har du spørgsmål til rundvisningerne, kan du sende en mail på rundvisning@snm.ku.dk