Rundvisning om besættelsen på Hillerød Kirkegård
Hillerød Kirkegård rummer grave for både helte, skurke, samarbejdspolitikere, modstandsfolk og folk, der blot kom i klemme i besættelsestidens store og små begivenheder.
På denne vandring møder vi blandt andet naziterrorens uskyldige ofre, tjeneren, der blev deporteret som asocial, officeren, der kunne være blevet forsvarsminister i en nazistisk regering, modstandsmanden, der var med til at udvælge folk til likvidering, drengen, hvis trang til at drille tyskerne kostede ham livet og borgmesteren, der kom i klemme i samarbejdspolitikken. Tim Panduro er en populær og erfaren rundviser på Hillerøds kirkegårde, hvor han blandt andet trækker på sin erfaring som journalist i byen og som forfatter til bogen Fortællinger fra graven.
Tim Panduro er journalist, forfatter, foredragsholder og rundviser.
Rundvisning om besættelsen på Hillerød Kirkegård
Andre events fra arrangøren
Andre events fra samme kategori
Anbefalede events
Vil du se flere events?
Tilmeld dig her og modtag en række udvalgte events direkte i din indbakke