Rytmevæsenet

12 okt 2019 kl. 14:00 - 15:00

Kulturhuset Islands Brygge, Islands Brygge 18, 2300 København

Rytmevæsenet af Thomas Sandberg og Carl Quist Møller
Inde på Rytmevæsenet er der normalt styr på rytmerne. Men det er ikke så nemt, når rytmerne bliver sat fri. De små frække rytmevæsener slipper løs, og pludselig swinger det hele, så ingen kan sidde stille. Bevæbnet med blyant, trommestik, computerteknik, masser af hjemmebygget slagtøj og slapstick møder Carl og Thomas Rytmevæsenet.

Carl Quist-Møller (trommer, tegner, vokal) har tegnet Jungledyret Hugo og er et multitalent som tegner, historiefortæller, musiker og skuespiller. Carl har lavet børne-tv for DR samt skrevet og tegnet en bunke børnebøger samt tekster til teater og musik.

Thomas Sandberg (slagtøj, elektronik, vokal) er også et sandt multitalent med masser af priser og anmelderroser som musiker og komponist i alle genrer. Thomas har turneret over hele verden med sine populære soloshows.

For 0-100 år