SÆT LYD PÅ KULTURTÅRNET OG DIG (Tors. kl. 19.30)

21 jun 2018 kl. 19:30 - 20:30

Kulturtårnet På Knippelsbro, Knippelsbro, 1400 København K


I juni måned inviterer sangperformer Gudrun Holck i samarbejde med Kulturtårnet på Knippelsbro i anledningen af Kulturtårnets 1 års fødselsdag til en helt særlig, personlig og usædvanlig oplevelse, der byder på overraskende, forunderlige og nærværende elementer. For at markere vores første år som kultursted i København giver vi jer chancen for at få den totale kulturoplevelse, hvor du sanseligt vil få personliggjort tårnet, når Gudrun med sang i et personligt HEART TO HEART-møde vækker og tolker dit selv og oplevelsen af jer i mødet.

SÆT LYD PÅ KULTURTÅRNET & DIG - HEART TO HEART

Sanginstallationsoplevelsen forventes at vare 45-60 minutter fra du ankommer, til du går. Oplevelsen begynder fra det øjeblik, du træder ind i Kulturtårnet. Du vil blive budt velkommen i vore øverste udsigtsrum, hvorefter værten vil vise dig ind i vores kulturarvsrum. Her vil du i et 10-15 minutters møde med kunstneren opleve din personlige sanginstallation, når hun sætter lyd på dig i en unik performance (tiden vil variere, hvis I er flere).Rummets visuelle udtryk og scenografi skabes af lettiske installations- og videokunstner Eva Vevere. Det vil være et enestående, dramatisk og altomsluttende øjeblik, hvor en fysisk fremførelse af mødet mellem mennesker – i en kunstnerisk tolkning med vægt på interaktion mellem betragteren og kunstværket i sig selv – kan skabe rum for en åndelig kontakt. Det eneste, det kræver af dig, er, at du hengiver dig til øjeblikket. Afslutningsvist inviterer vi til refleksion, hvor du kan vende oplevelsen og mærke efter – lade oplevelsen synke ind.

CAFÉ

Tårnets café holder åbent ind til kl. 22, hvor der kan købes alt fra naturvin, Mikkellerøl, kølig sangria, snack og kaffe, som kan nydes i tårnets øverste rum eller på balkonen.

OBS

Ved køb af billet samtykker du til, at video- og billedoptagelser af performance kan bruges til sanginstallationsvideoer og videoinstallationer samt andre non-kommercielle aktiviteter, og at dette kan udsendes/udgives og vises offentligt uden yderligere vederlag eller rettigheder.

”Sæt lyd på Kulturtårnet” er støttet af Wistifonden, Nordic Culture Point samt Københavns Kommunes Kultur- & Fritidsudvalg.

Voksen

DKK 70,00 + DKK 10,24 gebyr


Par (2 pers.)

DKK 120,00 + DKK 13,99 gebyr


Voksen + barn

DKK 100,00 + DKK 12,49 gebyr


Voksen + 3 børn

DKK 150,00 + DKK 16,24 gebyr