Saluzzi, Fracchi, Bisgaard: Lyden af Aarhus

17 okt 2019 kl. 19:00 - 21:30

Dokk1, Hack Kampmanns Pl. 2, 8000 Aarhus

Hvordan lyder Aarhus? Hvad er det særlige ved lyden af verdens mindste storby - og hvordan adskiller Aarhus lyd sig fra lyden af andre storbyer? Hvordan lyder det, når man sætter musik til Aarhus?

Den særdeles velspillende trio Saluzzi, Fracchi, Bisgaard giver ved denne foredragskoncert et bud på, hvordan lyden af Aarhus kan udtrykkes i musik. Musikken henter inspiration i en række optagelser af Aarhus.
Lydforsker Anette Vandsø og lyddesigner Søren Ipland supplerer med oplæg om hvilke lyde der skaber byens identitet og erindring for aarhusianerne.

Line up

José Saluzzi (guitar), Juan Fracchi (kontrabas) og Ulrik Bisgaard (trommer)

Anette Vandsø (oplæg), Søren Ipland (oplæg + soundscapes)