Salvatore Sciarrino: II – Nocturnerne

Blågårds Pl. 6A, 2200 København
02 jun 2021 kl. 21:30 - 22:30

II – Nocturnerne

At opføre Salvatore Sciarrinos samlede klaverværker er, som den svenske pianist Jonas Olsson udtrykker det, ”en umenneskelig præstation, som ingen pianist nogensinde har præsteret på egen hånd”. Men som bekendt går alting lettere, når man er to. Og lykkeligvis var hans italienske kollega Anna D’Errico med på den intimiderende idé om at opføre de virtuose og intense værker af Sciarrino, den toneangivende italienske komponist, der ellers især er berømt for sin hvislende vokalmusik.

Musikken kommer ”nærmest ud af ingenting, grænsende til den rene stilhed,” siger D’Errico om Sciarrinos klaverværker. ”Men så bliver den afbrudt af pludselige eksplosioner af lyd, næsten som et angreb, og det får os til at spidse ører og lytte på en helt ny måde.” Det kræver en utrolig sensibilitet at opføre musikken, en evne til både at formidle det allermest forfinede og det dyrisk rå. Som pianist må man både trække på alt, man har lært, og være villig til at give slip på det hele igen. ”Det er, som om han har villet skabe en helt ny klaverlyd,” siger Jonas Olsson.

Over tre koncerter opfører D’Errico og Olsson de mere end to timers musik for soloklaver samt den tidlige sonate for to klaverer. Hver koncert bygger op til et klimaks, og de enkelte værker er inddelt efter ønsket om at skabe en tematisk sammenhæng i musikken.

Klaver: Anna D’Errico

PROGRAM

Salvatore Sciarrino

Polveri laterali (1997)

Due notturni (1999)

Notturno 3 (1998)

Notturno 4 (1998)

Perduto in una città d'acque (1991)

Due notturni crudeli (2001)




Har du lyst til at opleve flere koncerter på årets KLANG-Festival? Så læs mere om årets “Rabatkort” på klang.dk Du kan også købe billetter med rabat, hvis du er studerende.

KLANG – Festival er Danmarks største internationale festival for samtidsmusik. Siden 2009 har KLANG været en fast bastion i dansk kulturliv. I år finder KLANG sted 27/5 - 5/6 og kan opleves på en række spillesteder i hovedstadsområdet.

Læs seneste opdateringer om hvordan KLANG passer på dig under de nuværende coronarestriktioner på klang.dk

Deltagere

KLANG – Copenhagen Avantgarde Music Festival er Danmarks største og internationale festival for samtidsmusik, fra den 30. maj til 10. juni 2019 afholdes festivalen for 10. år i træk i København.
Vil du se flere events?

Tilmeld dig her og modtag en række udvalgte events direkte i din indbakke