SAMARIS (ISL)

18 jun 2016 kl. 20:30 - 23:45

Rust, Guldbergsgade 8, 2200 København N

Glæd dig til blide og opfindsomme elektroniske toner, når de album-aktuelle islændinge Samaris vender tilbage til Rust den 18. juni.

Det islandske band Samaris leverer yndefulde og karakteristiske vokaler kombineret med et blidt opfindsomt elektronisk univers krydret med opløftende percussion. Lyrikken har ophav i islandske digte fra det 19 århundrede, hvilket medfører en musikalsk sammensmeltning af nyt og gammelt, der tilfører en ekstra dimension til den mørke og alternative atmosfære Samaris skaber.

Bandet blev dannet i 2011 i Reykjavik, og Samaris fik hurtigt opmærksomhed fra det musikalske miljø, hvilket medførte adskillige velfortjente priser heriblandt den islandske Músíktilraunir pris samt en kraumur award. Den 10. juni er bandet klar med deres nye album Black Light, hvoraf førstesinglen "Wanted 2 Say" er landet. Black Light følger op på trioens Silkidrangar fra 2014.

Bandet har tidligere gæstet Rust, og du kan glæde dig til et unikt og fascinerende lydunivers med stærke tekster samt et band, der deler ud af sig selv på bedste indlevende vis.

Præsenteres i samarbejde med ICO Concerts

➜ Facebook: https://www.facebook.com/samarisss

Billet

Salg lukket