Spring til hovedindhold

SANG I KVARNEN - En weekend med sang i den svenske skov

Få billetter tilbage

SANG I KVARNEN - En weekend med sang i den svenske skov

Fra DKK 3.100,00

Sted

Dato

16 maj 2025 kl. 16:00 - 18 maj 2025 kl. 13:00
Billetto Peace of Mind
Du kan trygt booke hos os: Billetto garanterer refundering via tilbagebetaling for aflyste events. Læs mere
Accepterede betalingsmetoder:

Beskrivelse

BESKRIVELSE

Vil du være med til at starte foråret med klang og toner? Så kom med til en weekend med sang på den gamle vandmølle ”Kvarnen” i Sydsverige, hvor vi bliver til ét stort kor der synger foråret ind. Vi synger sammen og udforsker vores stemmer - uden noder eller tekster, men med sangbare melodier, der kan læres på stedet og mærkes i krop og sjæl.

Vi varmer krop og stemme op og synger simple flerstemmige melodier, der klinger sammen.
Der guides også til mere fri sang, og til smukke melodier fra højskolesangbogen. Koret ledes af Sille Grønberg og bliver akkompagneret af Palle Windfeldt på guitar. Vi kommer til at synge i Kvarnens store rum med panoramaudsigt over en skovsø. Vi kommer også til at synge ude i naturen – i den omliggende svenske skov og sikkert også under vandfaldet og i saunaen.

Alle kan deltage, der kræves ingen erfaring, blot lysten til at synge sammen og nyde foråret i den svenske skov.

PALLE OG SILLE LEDER KORET

Sille Grønberg og Palle Windfeldt er begge musikere og komponister. De turnerer som duo med ca. 100 koncerter årligt, har lavet syng-med koncerter for Det Kgl. Teater og Aalborg Symfoniorkester, og har derudover sammen komponeret musik til flere DR-programmer. Sille har desuden lavet workshops for en lang række højskoler, virksomheder samt konservatorier og Palle har undervist på det rytmiske og det klassiske musikkonservatorium og er guitarist i Tango Orkestret.

OM STEDET

Dybt inde i den svenske skov ud til en opdæmmet sø ligger Kvarnen - en nedlagt vandmølle, som i dag danner rammen om forskellige kurser og retreats. ”Kvarn” betyder ”mølle” på svensk – deraf navnet. Her er i tidernes morgen blevet malet mel og mange smukke maskiner er stadig at finde i den gamle treetagers bygning. På grunden ligger også tilstødende huse med hyggelige opholdsrum, spisestue, køkken mm. - tilsammen nærmest en lille landsby. Finn og Cecilie, som ejer og driver Kvarnen elsker at bygge og har brugt de seneste mange år på, at renovere de gamle bygninger. Sammen har de blandt andet omdannet den øverste etage i Kvarnen, som før var tørreloft, til en smuk yogasal med panoramaudsigt udover søen og senest har de bygget en sauna oppe i træerne. Stedet byder på mange muligheder for at nyde den svenske natur i form af vandreture, bad i åen og under et lille vandfald, saunagus mm. Det er også muligt at tage til en nærliggende badesø.

OVERNATNING OG FACILITETER

På Kvarnen leves det enkle liv tæt på naturen. Indretningen er hyggelig, hjemlig og afslappet. Du kommer til at sove på loftet på delte to – eller trepersonersrum eller du kan sove i telt. Rummene er skunkrum og hemse – småt men godt indrettet til soveværelser. Vær opmærksom på at der i nogle af værelserne ikke er ståhøjde. Toilet findes separat fra værelserne og bad med varmtvandsbruser findes i kælderen blandt de store flotte maskiner - en oplevelse i sig selv, men nok lidt anderledes, end du er vant til hjemmefra. Hvis du forventer et luksusophold, skal du være opmærksom på, at forholdene på Kvarnen er smukke og enkle, men sikkert ikke som du kender det fra et hotel. Er du i tvivl om, om forholdene passer til dine behov, er du velkommen til at kontakte os. Det er vigtigt for os, at de kvaliteter vi tilbyder, stemmer overens med dine forventninger.

FORPLEJNING

Maden på Kvarnen er plantebaseret, sund og farverig. Der vil være en let morgensnack en stor brunch og om aftenen en tidlig middag. Trænger du til noget mellem måltiderne vil der være te, sunde snacks og frugt i løbet af dagen.

NB: Vi har ikke alkohol på kvarnen - stedet og rammerne byder i sig selv på mange berusende oplevelser:-)

Pris:

Soveplads på delt to- eller trepersonersrum 3600 DKK.

Teltplads 3100 DKK.

TRANSPORT

Kvarnen ligger i Blekinge nær byen Olofström, ca 2,5 timers kørsel fra København.

Koordinaterne til Kvarnen sendes til dig personligt et par uger før kursets afholdelse. DU vil modtage et velkomstbrev ca. 3 uger før.

Er du ikke i bil er der mulighed for samkørsel.

Der findes nemmere måder at komme til Kvarnen på end med offentlig transport. Det er dog muligt, men vi skal vide det senest en uge før så vi kan koordinere afhentning i Olofström, som ligger ca. 20 minutters kørsel fra Kvarnen.


AFLYSNINGSREGLER
Det er ikke muligt at refundere billetten, men du er velkommen til at sælge din billet videre til en anden. Det er muligt at tegne en afbestillingsforsikring, hvis du skulle blive forhindret af sygdom.

Har du spørgsmål kan de rettes til:

Kvarnen: mail@kvarnenretreat.com

Arrangør

Kvarnen er en gammel vandmølle i sydsverige. Den fungerer i dag som retreat-og familiested, ejet og drevet af Finn Nørkjær og Cecilie Hylten-Cavallius. Her arrangeres mange forskellige Begivenheder: yoga, dans, retreats for familier mv. 

Lokation

Olofström, Blekinge, Sverige

FAQ

  • Jeg har ikke modtaget min billet via e-mail. Hvad skal jeg gøre?

    Det første du skal gøre, er at tjekke spam, uønsket post samt reklame mappen, da vi desværre nogle gange smide derhen. Det skyldes dine billetter er sendt som vedhæftet fil og det kan betrægtes som spam af nogle systemer. Alternativt kan du altid finde dine billetter ved at logge ind på din Billetto konto, som du kan tilgå via vores app eller browser. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg ønsker at annullere min billet og modtage en refusion. Hvad skal jeg gøre?

    De fleste billetter kan desværre ikke altid refunderes. Men du er altid velkommen til at kontakte arrangøren direkte, for at se om de er villige til at acceptere din forespørgsel om en refundering. Du kan kontakte arrangøren ved at klikke på arrangør og dernæst kontakt eller besvare din ordrebekræftelse. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg har skrevet mig på ventelisten, hvad sker der nu?

    Hvis flere billetter bliver tilgængelige, vil du få besked (via e-mail) sammen med de andre som er tilmeldt ventelisten. Det er efter først-til-mølle-princippet. For mere information, læs her .

  • Hvor finder jeg linket til et online event?

    På ordrebekræftelsessiden ved genenmført køb eller på ordrebekræftelsen sendt til dig på mail. Normalt vil arrangøren af eventet oplyse dig om dette i din ordrebekræftelses email, som du modtager fra os, eller efter ordren er booket sende dig en email med de informationer du skal bruge. Du kan også læse event beskrivelsen, da de kan have oplyst det der, hvordan du får adgang til eventet. For mere information, læs her .

  • Hvad er en billetforsikring, og hvorfor skulle jeg have brug for det?

    Med billetforsikringen har du mulighed for at modtage en refusion, ved nogle uforudsete hændelser gennem ERV. For mere information, læs her .

Genbesøg events

Populære events

Nærliggende events

Events fra samme kategori