Da Therese Fabricius mistede sin far for to år siden, medførte det en spontan nødvendighed og lyst til at arbejde med sorgen gennem musikken i et forsøg på at skabe et varmt, ærligt og vedkommende rum til de sørgende. Det rum inviteres du ind i, når hun sammen med rytmisk pianist og organist Martin Seier (Brønshøj Kirke) udvikler et levende musikalsk koncept, som er en vekselvirkning mellem sange skrevet fra et sted midt i sorgen og tale/refleksion over emnet.