Sanketur og vild efterårsmiddag på Amager Fælled

25 okt 2020 kl. 12:00 - 15:00

Så er det blevet efterår. En skøn tid at høste vilde spiselige planter, også kaldet at sanke.

Kom med når Miljøpunkt Amager inviterer til en kombineret sanketur og vild efterårsmiddag på Amager Fælled, hvor du vil lære om Fælledens mange spiselige vilde planter, og derefter få serveret en vild middag. Vild mad ekspert Johannes Ruggaard introducerer til de vilde lækkerier, og den super dygtige kok fra pop up restauranter Rødder, Esben Grundtvig, viser hvordan lækkerierne kan bruges til at lave lækre retter.

Amager Fælled er virkelig et vild mad mekka, også om efteråret. Her kan man finde rødder af cikorie, pastinak, vild gulerod og peberrod. Ikke mindst peberrod er meget udbredt på Fælleden. Husk dog, at vi ikke må grave dem op på Amager Fælled. I må nøjes med introduktionen. Amager Fælled byder også på lækre urter som hvid stenkløver, som der kan laves en skøn, let aromatisk te af, samt masser af bær som havtorn, brombær og hvidtjørn.

Arrangementet er støttet af https://voresnatur.dk/ og Amager Vest Lokaludvalget og understøtter FN's Verdensmål nr. 11 - Bæredygtige byer og lokalsamfund og nr. 15 - Livet på land.

Husk påklædning efter vejret og varmt tæppe.

Billet: 50 kr. voksne og 25 kr børn.

Mødestedet:
https://www.google.com/maps/pl...

Hvem er vi – arrangørerne

Miljøpunkt Amager (projektejer) er et lokalt miljøcenter og har mange års erfaring med at arbejde for, og formidle natur, og er med til at skabe en udvikling i tæt dialog med borgere, institutioner, skoler, boligforeninger, grundejerforeninger og virksomheder. http://miljopunkt-amager.dk/

Rødder

Esben Grundtvig står bag Rødder, som siden 2010 har inviteret til sociale spiseoplevelser med fokus på det uformelle, det sociale og de lokale bæredygtige råvarer. Rødder laver pop up restauranter, catering, events, virksomhedsarrangementer og meget mere. https://www.rodder.dk/

Die Wilde Möhre

Johannes Ruggaard er professionel sanker og stifter af Die Wilde Möhre. Johannes arrangerer guidede sanketure og Vild madarrangementer med fokus på den vilde natur i byen og introduktion til de spiselige planter og forskellige mulige anvendelser i køkkenet. https://www.facebook.com/DieWildeMohre/

Vil du se flere events?

Tilmeld dig her og modtag en række udvalgte events direkte i din indbakke