spring til hovedindhold

Event afsluttet - Gik du glip af denne event?

Tjek disse håndplukkede kommende ud!For detaljer om tidligere event, bare rul ned.
Indlæser.....
 
 
Nærliggende begivenheder
Indlæser.....
 
 
Events fra samme kategori
Indlæser.....
 
 
Lignende oplevelser

Sankt Annæ Pigekor, Afenginn og Maggie Björklund - SPRING IS HERE!

Afholdt event

Sankt Annæ Pigekor, Afenginn og Maggie Björklund - SPRING IS HERE!

Fra DKK 75,00

Sted

Dato

06 apr 2019 kl. 17:00 - 18:30

Beskrivelse

Efter ti dages turné i Californien i marts vender Sankt Annæ Pigekor, Afenginn og Maggie Björklund tilbage og præsenterer repertoiret fra turnéen ved en koncert i Holmens Kirke den 6. april kl. 17.00. Koncerten er den eneste mulighed for at opleve samarbejdet i Danmark. Bl.a. med dansk førsteopførelse på programmet.

Komponist og kapelmester i Afenginn, Kim Nyberg, har skrevet ny musik til Sankt Annæ Pigekor. Musikken uropføres på turnéen til Californien 19.-30. marts med koncerter i bl.a. San Francisco og Los Angeles. Ved koncerten 6. april er der dansk førsteopførelse af værket ‘Gallop of Fire’ som er skrevet til Sankt Annæ Pigekor, Afenginn og Maggie Björklund. Værket er dedikeret til alle dem der blev berørt af de voldsomme skovbrande i Californien i efteråret 2018 og forholder sig altså meget konkret til turnéens destination, Californien.

Nyberg har en stærk nordisk tone i sine kompositioner som kan beskrives som en dialog mellem klassisk kompositionsmusik, skandinavisk folkemusik og den østeuropæiske musiks ulige og kringlede taktarter. Dette særegne udtryk er blevet belønnet med talrige Danish Music Awards og komponistpriser gennem årene og Afenginn har ry for overraskende, smukke og medrivende koncerter.

Sankt Annæ Pigekor er med chefdirigent Anne Marie Granau i spidsen blandt de førende af sin art og indtager en fremtrædende rolle i dansk og internationalt korliv. Koret blev grundlagt i 1973 og har sin base på Sankt Annæ Gymnasium, Københavns Kommunes Sangskole, hvor klassekammeraterne synger i Københavns Drengekor. 

Maggie Björklund har bl.a. modtaget de danske musikkritikeres pris, Årets Steppeulv, som Årets Musiker i 2014. Hendes instrument, pedal steel guitar, har ikke været brugt i kormusik før. Danske Björklund har flere soloalbum bag sig og har desuden spillet som sideman for mange amerikanske kunstnere, bl.a. Jack White.

Afenginn er meget anerkendt for ensemblets unikke kunstneriske profil. Med violin, klarinet, mandolin, cello og slagtøj binder de det klassiske kammermusikalske udtryk sammen med folke- og rockmusikkens stærke energi. Afenginn har været udvalgt til Kunstfondens satsning ’Den Unge Elite’ og har modtaget talrige priser for deres udgivelser og live-optrædener, senest for udgivelsen 'OPUS'. Nyt album 'Klingra' udkommer i april 2019 og til koncerten 6. april i Holmens Kirke er dele af 'Klingra' arrangeret specielt til Sankt Annæ Pigekor.   

Musik af Kim Nyberg, Jaakko Mäntyjärvi, Ēriks Ešenvalds, Bo Holten og Jens Erik Raasted.

Unummerede pladser. Dørene åbner kl. 16.30

Medvirkende:

Sankt Annæ Pigekor

Afenginn – Kim Nyberg (mandolin), Niels Skovmand (violin), Rasmus Krøyer (klarinet), Erik Olevik (cello), Ulrik Brohuus (percussion)

Maggie Björklund, pedal steel

Anne Marie Granau, dirigent

Lokation

Holmens Kirke Holmens Kanal 21, 1060 København

FAQ

  • Jeg har ikke modtaget min billet via e-mail. Hvad skal jeg gøre?

    Det første du skal gøre, er at tjekke spam, uønsket post samt reklame mappen, da vi desværre nogle gange smide derhen. Det skyldes dine billetter er sendt som vedhæftet fil og det kan betrægtes som spam af nogle systemer. Alternativt kan du altid finde dine billetter ved at logge ind på din Billetto konto, som du kan tilgå via vores app eller browser. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg ønsker at annullere min billet og modtage en refusion. Hvad skal jeg gøre?

    De fleste billetter kan desværre ikke altid refunderes. Men du er altid velkommen til at kontakte arrangøren direkte, for at se om de er villige til at acceptere din forespørgsel om en refundering. Du kan kontakte arrangøren ved at klikke på arrangør og dernæst kontakt eller besvare din ordrebekræftelse. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg har skrevet mig på ventelisten, hvad sker der nu?

    Hvis flere billetter bliver tilgængelige, vil du få besked (via e-mail) sammen med de andre som er tilmeldt ventelisten. Det er efter først-til-mølle-princippet. For mere information, læs her .

  • Hvor finder jeg linket til et online event?

    På ordrebekræftelsessiden ved genenmført køb eller på ordrebekræftelsen sendt til dig på mail. Normalt vil arrangøren af eventet oplyse dig om dette i din ordrebekræftelses email, som du modtager fra os, eller efter ordren er booket sende dig en email med de informationer du skal bruge. Du kan også læse event beskrivelsen, da de kan have oplyst det der, hvordan du får adgang til eventet. For mere information, læs her .

  • Hvad er en billetforsikring, og hvorfor skulle jeg have brug for det?

    Med billetforsikringen har du mulighed for at modtage en refusion, ved nogle uforudsete hændelser gennem ERV. For mere information, læs her .