Sauna Event 2016

12 mar 2016 kl. 13:00 - 23:00

Refshaleøen, Refshalevej 151, 1432 København K

Det er igen tid til at pakke håndklædet og badekåben og gøre klar til årets Sauna Event. Vi er glade for at kunne præsentere årets varmeste vinterfestival – lige ud til vandet ved havnekajen på Refshaleøen.

Til Sauna Event kan du gå i fællessauna, opleve saunagus, nyde havudsigten, stjernehimlen, bade i varme vildmarkskar og få et koldt gys i koldvandskar. Musikprogrammet er tilrettelagt i forhold til de afslappende aktiviteter, og du kan lytte til de stemningsskabende elektroniske toner i vintermørket på festivalpladsen, mens der eksperimenteres med forskellige lyduniverser i udvalgte saunaer.

Sauna Event samarbejder igen i år med en række gusmestre fra blandt andet Sjællandsgade Bad, Det Kolde Gys med flere, og vi er stolte af at kunne præsentere nogle af de dygtigste gusmestre i Danmark som vil udføre forskelligartede gus.

Musikprogrammet vil være kurateret af Strøm festival for elektronisk musik og kunstnerkollektivet Illutron vil bruge deres skib som udgangspunkt for forskellige kunsteksperimenter.

Kokkene fra den socialøkonomiske forening Det Runde Bord vil tilbyde forskellige lækre retter inspireret af saunakultur og den nordiske vinter. Retterne kan købes til rimelige priser. Resterne af maden fra eventet vil efterfølgende blive doneret til et hjemløse herberg.

Du kan sikre dig en plads til opvarmet omklædning og opbevaring af værdigenstande ved at købe en garderobebillet til 50 kr. På den måde støtter du også eventet!

Sauna Event er en uformel vinterfestival der inviterer til velvære og fællesskab langs Københavns smukke havnekaj, tilsat kunstneriske og musikalske eksperimenter.

Følg vores opdateringer på www.saunaevent.dk
og Facebook www.facebook.com/events/1724462297794497

For spørgsmål skriv til: info@saunaevent.dk

Vi glæder os til at se dig til en dag i saunaens og musikkens tegn!

Gratis adgang Salg lukket
Gratis adgang + Garderobebillet Salg lukket